multiplum
Multiplum af et naturligt tal\(b\) fås ved at gange med et naturligt tal \(a\). Fx er 12, 24, 36, ... multipla af 12. At \(c\) er et multiplum af \(b\), udtrykkes også ved, at \(b\) er divisor i \(c\), eller
Multiplum af et naturligt tal\(b\) fås ved at gange med et naturligt tal \(a\). Fx er 12, 24, 36, ... multipla af 12. At \(c\) er et multiplum af \(b\), udtrykkes også ved, at \(b\) er divisor i \(c\), eller
multiplum er det fælles multiplum for flere naturlige tal, der går op i alle fælles multipla. Det er samtidig det i sædvanlig forstand mindste blandt de tal, alle tallene går op i. Det kan fås ud fra tallenes primfaktoropløsninger ved
multiplum af brintatomets masse, men denne hypotese, fremsat af William Prout i 1815, viste sig ikke at holde stik. Imidlertid manglede den absolutte masse af atomerne, eller tilsvarende antallet NA af brintatomer i 1 gram brint, der betegnedes Avogadros tal
Submultiplum, (lat. sub- under- + multiplum), et tal, som går op i et andet; jf. multiplum.
multiplum af \(\pi\). Hvis vinklerne \(u\) i cotangens indskrænkes til intervallet \(0 < u < \pi\) fås en sædvanlig funktion. Der gælder for alle reelle tal \(x\), at \(\text{cot} (\text{arccot}(x))=x\). Læs mere i Den Store Danske
multiplum af \(\pi\). Hvis vinklerne \(v\) i tangens indskrænkes til intervallet \(-\pi/2 < v < \pi/2\) fås en sædvanlig funktion. Der gælder for alle reelle tal \(x\), at \(\tan (\text{arctan}(x))=x\). Læs mere i Den Store Danske trigonometriske
multiplum af \(2\pi\) (lig 360°), og \(\cos\) og \(\sin\) er de trigonometriske funktioner cosinus og sinus. En ret linje, som går igennem to punkter af en cirkel, kaldes en sekant for cirklen; det linjestykke, som ligger inden i cirklen
multiplum af tre, svarende til den sædvanlige måde at inddele store tal i ciffergrupper på tre cifre. Præfikser til brug i forbindelse med SI standardiseres og tilføjes løbende efter behov af Bureau international des poids et mesures (BIPM). Følgende tabel
En etalon er en optisk længdemåler bestående af to parallelle spejle, som reflekterer en lysstråle maksimalt, når spejlafstanden er et multiplum af lysbølgelængden. En etalon anvendes bl.a. til at sammenligne to forskellige lysbølgelængder. Læs mere i Den Store Danske interferometri
Der fortsættes, indtil resten bliver \(0\). Den sidste rest forskellig fra \(0\) er da den største fælles divisor. Euklids algoritme anses for at være en af verdens ældste regneforskrifter. Læs mere i Den Store Danske algoritme Euklid mindste fælles multiplum