musisk – fremmedord
Musisk, som har sans eller evner for de kunstneriske fag, fx billedkunst og musik.
Musisk, som har sans eller evner for de kunstneriske fag, fx billedkunst og musik.
Musisk, som har at gøre med de ni muser.
Musiske fag, skolefag, fx musik og billedkunst, som anses for særlig vigtige for tilegnelsen og udfoldelsen af kreative udtryksformer. Disse fag forbindes ofte med fag som håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og idræt under betegnelsen praktisk-musiske fag. De praktisk-musiske fag
musiske præstationer. Sådanne agoner har måske deres oprindelse i begravelsesriter. I Iliadens 23. sang findes en fyldig skildring af kamplegene ved Patroklos' begravelse, og i Hesiods Værker og dage (vers 650-59) beskriver digteren, hvorledes han rejste til Euboia for
Amusisk, (gr. a- + musisk), ikke musisk; uden sans for kunst.
musiske fag fik plads. Kvinder havde ingen adgang. Gymnasion kaldes ofte palæstra efter stedet, hvor den vigtigste disciplin, brydning, fandt sted. Palæstra bestod af en åben rektangulær gård omgivet på alle sider af søjlerækker med bagvedliggende rum. Disse rum husede
mens Amfion, der af muserne havde fået lyren, alene med sin sang kunne flytte de største sten til muren. I Euripides' tragedie Antiope fremstilles Amfion som eksponent for det musiske og teoretiske liv, Zethos for det handlekraftige og praktiske liv.
musiske element voksende betydning: den kithara-spillende Apollon blev afbildet med laurbærgren i hånden (Apollon Dafneforos) og som anfører for muserne (Apollon Musagetes). Hellenistisk tid Fra hellenistisk tid ses også en nøgen kithara-spillende Apollon, der opnåede stor popularitet i
bedømmelse af elever uden anvendelse af karakterer. Bernadotteskolen søges bl.a. på grund af sine mange praktisk-musiske fag, samarbejdet på tværs af klassetrin og en stemning præget af opmærksomhed over for den enkelte elevs interesser, evner og problemer. Bernadotteskolens hjemmeside
vægt på det historiske, på det musisk-kreative og på fortællingen, ligesom forældrene inddrages i skolearbejdet. Arbejdet støttes af en skolekreds med mange lærere, akademikere og kunstnere. Med inspiration herfra oprettedes Frederiksberg Friskole i 1980. Se også grundtvig-koldske friskoler.