musvit
Musvitten er en meget almindelig dansk ynglefugl i mejsernes familie. Den danske bestand er på ca. 700.000-1.000.000 par. Den er grøn, gul, grå, sort og hvid. Med en længde på 14 cm er musvitten den største danske mejse og
Musvitten er en meget almindelig dansk ynglefugl i mejsernes familie. Den danske bestand er på ca. 700.000-1.000.000 par. Den er grøn, gul, grå, sort og hvid. Med en længde på 14 cm er musvitten den største danske mejse og
musvit og stær som de almindeligste. Danmark råder over et havområde på 104.000 km2 og et landareal på 43.000 km2. Man kan således sige, at to tredjedele af Danmark udgøres af hav. Hvilke dyr der kan trives, afhænger bl.a. af
musvit) kan også bruge forskellige varianter, måske for at narre prospekterende hanner til at tro, at området er tættere besat, end tilfældet er, så de søger andetsteds hen. Hos nogle arter er sangens formål hovedsagelig eller udelukkende at tiltrække hunner
musvit, der ædes af en spurvehøg. Det kunne også være frø af nåletræer, som ædes af et egern, som ædes af en skovmår. En fødekæde, hvor første konsumentled udnytter levende plantevæv, kaldes en græsningskæde eller "grøn" fødekæde. Enhver plantedel, fx
musvit, blåmejse, sortmejse og sumpmejse almindelige ynglefugle i det meste af landet, mens topmejsen mangler øst for Storebælt. Fyrremejsen yngler ret almindeligt i Skåne og Slesvig-Holsten lige øst og syd for Danmark og er i løbet af 1980'erne
musvit får øje på en godt camoufleret larve i vegetationen og herefter systematisk går på jagt efter larver med et tilsvarende udseende. Musvitten er således udmærket i stand til at se larverne, men først efter dannelsen af et specifikt søgebillede
(Naturen i Danmark)
musvit, sumpmejse, spætmejse, rødstjert, broget fluesnapper, huldue, stær, allike, ja selv vendehalsen, den eneste spættefugl, som ikke selv hugger sit redehul. Spætterne spiller en vigtig rolle i skoven ved at udmejsle flere redehuller, end de selv bruger. Selv om de
(Naturen i Danmark)
musvit, munk, havesanger, stor flagspætte, rødstjert og grå fluesnapper. Musvitten er en af egeskovens karakterfugle, navnlig hvor der er mange huller, den kan bo i. Når der er mange insekter, får den store kuld, og omvendt giver få insekter små
(Naturen i Danmark)
musvit, blåmejse, husskade, gråkrage, gråspurv og grønirisk. Husskaden er almindelig i alle dele af byen. Mange ser skævt til denne fugl, der er ekspert i at finde og tømme solsortens reder. Husskaden har dog ikke succes på bekostning af solsorten
(Naturen i Danmark)
musvit, rådyr osv. De arter, der har sværere ved at tilpasse sig, ser man af indlysende grunde ikke så meget til. Det er arter som hasselmus, lungelav, skjoldbregne, taks, blegblå anemone, lille flagspætte og trælevende smældere m.m. De figurerer alle