mutere
At mutere betyder at noget (fx. celler) undergå en mutation.
At mutere betyder at noget (fx. celler) undergå en mutation.
muterede celler ikke producerer signalstoffer, fordi G-proteinerne er abnorme og derfor ikke kan bindes til guanosintrifosfat (GTP). Det er siden vist, at abnorme G-proteiner spiller en rolle ved udvikling af symptomer ved kolera, kræft og sukkersyge. Læs mere
muteret A-gen, som derfor ikke kan danne A-egenskaber på cellerne. Arver man fx A fra den ene forælder og 0 fra den anden, får man blodtype A, men kan videregive både A og 0 til sine børn. Arver
muteret) DNA formerer sig. Ved mutationer i genet for p53 ødelægges denne beskyttelsesmekanisme, og dets betydning fremgår af, at mutationer i genet for p53 findes i mere end halvdelen af alle kræftsvulster hos mennesket. Det næste kontrolpunkt ligger ved afslutningen
muterede DNA-sekvenser, som derefter kunne indsættes på kontrolleret vis i organismen og testes for biologisk aktivitet. Polymerasekædereaktionen (PCR), der har gjort det muligt at opformere udvalgte områder af DNA i et prøverør på en hurtig og nem måde, bygger
muterede gener, og man kan benytte materialet til at udvikle genchips, som fx kan bruges til screening for forekomsten af særlige genudgaver, der disponerer for sygdomme. Analysemetoderne til klarlægning af DNA's baserækkefølge blev efterhånden så hurtige, at man i
muteret gen på det ene kromosom, mens det andet tilsvarende kromosom ikke har et abnormt arveanlæg. Alle mennesker bærer sådanne skjulte anlæg for adskillige sygdomme. I disse situationer bliver det altså først klart, at man besidder anlæg for en arvelig
muterede gener i ES-celler og selektion af de ønskede celler blev det således muligt at skabe transgene dyr (dyr med nye arveanlæg), "knockout"-mus (mus, hvor et gen er selektivt erstattet med en inaktiv form af samme gen, såkaldt
muterer ca. ti gange hyppigere end kerne-DNA. Metoden har bl.a. fundet anvendelse under rekonstruktionen af menneskets forhistorie. Der er store ligheder mellem bakterier og mitokondrier, bl.a. i DNA- og ribosomstrukturen samt den måde, hvorpå de deler sig. Disse og
muterede lymfocytter, der producerer antistoffer mod "ikke-selv". Endelig fremsatte han sin anfægtede netværksteori i 1973; ifølge denne danner organismen antistoffer (anti-idiotypeantistoffer) mod sine egne antistoffer, således at der etableres en form for balance og informationsudveksling i immunsystemet nogenlunde