mystisk
Mystisk, (lat. mysticus hemmelighedsfuld, af gr. mystikos 'som hører til mysterierne'), gådefuld; hemmelighedsfuld; uforklarlig.
Mystisk, (lat. mysticus hemmelighedsfuld, af gr. mystikos 'som hører til mysterierne'), gådefuld; hemmelighedsfuld; uforklarlig.
mystiske gennembrud og den mystiske litteratur, der jo altid afspejler en religiøs tradition. Kan den mystiske litteratur – eller en mystikers mere eller mindre kliniske beretning om sit gennembrud – fortælle psykologen noget om gennembruddet som rent psykisk fænomen? Eller er det
mystiske gennem meditative teknikker, fx magiske ord og fremsigelse af hymner og Guds navne. I den tidlige middelalder systematiseredes forståelsen af Gud og skabelsen i mystiske fortolkninger af skabelsesberetningen i 1. Mosebog, kendt som ma'aseh bereshit, og i merkavahmystikken
Mystisk - mystik, (lat. mysticus hemmelighedsfuld, af gr. mystikos 'som hører til mysterierne'), som hører til mystik.
mystiske kilde Q. Ifølge Q selv er vedkommende en højtstående militærperson med sikkerhedsgodkendelse ’Q’, dvs. som har adgang til hemmelige militærinformationer. Hemmeligholdelsen af Q's identitet er med til at give bevægelsen dens mystiske og esoteriske træk. Q's identitet
mystiske stavelser, der symboliserer buddhaer, guddomme osv.), mudra (rituelle håndbevægelser, der ofte ledsager fremsigelsen af formler og stavelser) og mandala (mystisk cirkel eller diagram, der danner ramme om de forskellige buddhaers og guders åndelige og kosmiske aktiviteter). Mandalaen har en
mystisk side, som i 1700-1800-t. blev overset. De middelalderlige alkymister, der i Europa kendes fra 1100-t., lærte deres kunst fra araberne i Spanien og Syditalien, som igen havde overtaget den fra grækerne, der havde udviklet alkymien på
mystisk henrevne, ekstasen, tiden og forgængeligheden, forvandling, fryd og triumf og mødet med Gud er tidstypiske motiver. Nye genrer, teknikker og instrumenter opstod og vandt frem for at beskrive og fortolke det nye verdensbillede. Billedkunst og arkitektur Den italienske barok
mystisk-religiøse systemer var i 1500-tallet af stor betydning og en integreret del af videnskaben. Mysticismen førte til mange okkulte studier, men også til videnskabelige innovationer. Numerologiske argumenter var af betydning for matematikken og spillede en stor rolle for
mystiske aktiviteter i bred forstand; begrebet blev anvendt første gang i midten af 1800-tallet af Eliphas Lévi, pseudonym for franskmanden Alphonse Louis Constant (1810-1875). Ordet okkult blev i sin nuværende betydning brugt første gang af Heinrich Cornelius Agrippa