næbhvaler
Næbhvaler er en familie af oceaniske tandhvaler med seks slægter og 22 beskrevne arter. Længden varierer fra 3 m til omkring 12 m. De har et eller to tandpar forrest i underkæben, der kun bryder frem hos hannerne, mens de
Næbhvaler er en familie af oceaniske tandhvaler med seks slægter og 22 beskrevne arter. Længden varierer fra 3 m til omkring 12 m. De har et eller to tandpar forrest i underkæben, der kun bryder frem hos hannerne, mens de
næbhvaler (Ziphiidae); 4) Physeteroiedea eller kaskelotoverfamilien med kaskelotter og dværgkaskelotter (Physeteridae); 5) Balaenoidea eller bardehvalsoverfamilien (Balaenoidea) med rethvaler (Balaenidae), gråhvaler (Eschrichtidae), finhvaler (Balaenopteridae) og dværgrethvaler (Neobalaenidae). Der beskrives stadig nye arter, fx i 1996 en næbhval fra Sydamerikas Stillehavskyst. Læs
Bottlenose, (eng. bottle flaske, af oldfr. bouteille, af lat. buticula, + nose næse), næbhval.
Døglinger, se næbhvaler.
næbhval i det nordlige Stillehav og døgling i Nordatlanten; kommerciel storhvalfangst drives i dag (2014) kun på vågehvaler (Norge og Island) og finhvaler (Island). Småhvalfangst finder sted på delfiner, marsvin og øvrige tandhvaler. Tilsigtet såvel som utilsigtet bifangst af hvaler
fugle og visse insekter, fx næbmunde, og andre dyr, fx næbdyr og næbhvaler. Et næb skiller sig mere ud fra resten af hovedet end en snude. Også en lang, spids udvækst på planters frugt kan betegnes næb, fx hos storkenæb.
(Dansk Pattedyratlas)
næbhval, Almindelig næbhval er oceanisk og nordatlantisk i sin udbredelse, men individer svømmer nogle gange ind i de indre danske farvande. Arten er i atlasperioden fundet en enkelt gang ved Stenderup Hage (1992). Almindelig næbhval hedder på latin Mesoplodon bidens
(Naturen i Danmark)
næbhval (Mesoplodon bidens) følger med. Otte gange er den registreret i de indre danske farvande, men yderligere fem fund fra tilstødende svenske, tyske og polske kyster viser, at det er lykkedes flere dyr at smutte ubemærket forbi Danmark ind i
(Trap Danmark)
næbhvaler. I dag lever næbhvaler langt til havs, og det er derfor interessant, at nogle af de miocæne næbhvaler tilsyneladende har opholdt sig mere kystnært. Næbhvalerne fra Gram havde væsentlig forskellige måder at fange bytte på. Dagonodum fangede fisk og
(Dansk Pattedyratlas)
næbhval. Herudover er der dokumenteret strandede døglinger fra tilstødende tyske farvande: Gelting, Flensborg Fjord (1709), Kiel (1801), Rosenhagen, Mecklenburg (1863), Zingst, Pommern (1877) og Ahlbek, Pommern (1894). Fra de svenske kyster kendes fund fra Landskrona i 1823 og fra Furusung