næsefløjter
Næsefløjter, tvær-, lang- og hulrumsfløjter, der anblæses med næsen. De kendes især fra Stillehavsøerne og SØ-Asien og bruges ofte i religiøse sammenhænge, hvor næseåndedrættet sættes i forbindelse med menneskesjælen.
Næsefløjter, tvær-, lang- og hulrumsfløjter, der anblæses med næsen. De kendes især fra Stillehavsøerne og SØ-Asien og bruges ofte i religiøse sammenhænge, hvor næseåndedrættet sættes i forbindelse med menneskesjælen.
næsefløjter, og orgelets piber anblæses mekanisk. I europæisk kunstmusik henviste ordet fløjte før slutningen af 1700-tallet først og fremmest til blokfløjten, navnlig altblokfløjten; senere blev ordet ensbetydende med tværfløjten. Fløjtetoner kan også frembringes direkte med munden, evt. ved brug
næsefløjter. Mikronesiens musik og dans blev anvendt ved tatoveringsritualer, som nu næsten er ophørt. Også her har digtene afgørende betydning, og hånd- og armbevægelser udsmykker historien abstrakt i stedet for at illustrere den. Havet udgør et vigtigt tema, og stokkedans