nævning
Nævning, se lægdommer.
Nævning, se lægdommer.
nævning eller som domsmand. I alle kommuner udarbejdes en liste, ud fra hvilken nævninge og domsmænd vælges ved lodtrækning i den enkelte retskreds, se grundliste. Nævninger Nævninger blev indført ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 (vedtaget 1916) med først og fremmest
nævninger og dommere i fællesskab. I 1. instans kan den tiltalte kun findes skyldig, hvis mindst fire nævninger og to dommere stemmer for domfældelse. I landsretten skal mindst seks nævninger og to dommere stemme for domfældelse. Landsrettens domme i nævningesager
nævningenes vurdering af skyldspørgsmålet. Retsformanden gennemgik også sagens faktiske omstændigheder for at hjælpe nævningene med at overskue et måske kompliceret hændelsesforløb. Nævningene var ikke bundet af retsformandens opfattelse, men kunne anlægge deres egen vurdering. Derimod skulle nævningene lægge retsformandens fortolkning
nævning pr. sag, ved politiske sager dog 2 nævninger. Når en nævningesag behandles i landsretten har anklagemyndigheden og tiltalte ret til at udskyde 2 nævninger, i politiske sager dog 3 nævninger. Er der flere tiltalte i samme nævningesag, har hver
nævninger eller domsmænd, skal to tredjedele af rettens medlemmer finde den tiltalte skyldig, fx mindst fire af de seks nævninger og to dommere af de tre dommere i en nævningesag i byretten, mindst to af byrettens dommer og to domsmænd
Summing up, (eng. 'opsummering'), i angloamerikansk ret dommerens retsbelæring til nævningene inden voteringen. Dommeren forklarer nævningene deres funktion, sammenfatter de under sagen førte beviser og henleder nævningenes opmærksomhed på sagens retlige problemstillinger.
nævninge (trial by jury). Parterne kan dog give afkald på denne ret, hvilket ofte sker i kommercielle sager. Nævningenes hovedopgave er at afgøre sagens bevismæssige spørgsmål, mens dommeren skal afgøre sagens juridiske spørgsmål. Hvis en afgørelse, der i første instans
nævninger. Ved eventuel ankebehandling af disse sager i landsretten medvirker tre juridiske dommere og ni nævninge. Højesteret I Højesteret medvirker mindst fem og ofte flere dommere. En række afgørelser, fx domme i udeblivelsessager og afgørelser forud for hovedforhandling, træffes dog
i forhold til deres stemmetal. Byretternes nævninge- og domsmandslister dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne inden for retskredsen; landsretternes nævninge- og domsmandslister dannes ved lodtrækning blandt de personer, der herefter er tilbage inden for nævningekredsen.