nød
nød er en frugt med oftest kun ét frø og med en hård, uopspringende frugtskal, der først åbner sig ved spiring, fx hasselnød. Også anemoner, ranunkler og jordbær har nødder som småfrugter. Nødder kan være forsynet med vinger som hos
nød er en frugt med oftest kun ét frø og med en hård, uopspringende frugtskal, der først åbner sig ved spiring, fx hasselnød. Også anemoner, ranunkler og jordbær har nødder som småfrugter. Nødder kan være forsynet med vinger som hos
(Symbolleksikon)
Nød, hasselnødden og valnødden symboliserer bl.a. frugtbarhed, graviditet, hemmelighed og hårdhed. I det gamle Rom gav man nygifte nødder eller kastede nødder efter dem (jævnfør riskorn i vore dage). Augustin brugte den tredelte valnød med den grønne skal, den brune
Maldivisk nød, frugt af palmen Lodoicea maldivica, se dobbeltkokosnød.
nød mindre folkelig opbakning end den første, var også den præget af store folkelige møder. Skønt yndighederne opfattede dem som en skjult trussel om vold, gik O’Connell selv udelukkende ind for at bruge parlamentariske midler for at opnå målet
nød arbejderlitteraturen en fornyet interesse. Mange bøger blev publiceret af mindre aktivistiske udgivere, men flere udkom på etablerede kommercielle forlag. Arbejderlitterære værker nød stor opmærksomhed i medierne – bl.a. Grete Stenbæk Jensens Konen og æggene (1973) og Aage Hansen-Folehavens Mens
nød enten ved at gøre en indsats i de ramte lande og regioner eller ved at modtage flygtninge derfra. Katastrofer kan være menneskeskabte, dvs. være forårsaget af nationale, sociale, etniske eller religiøse spændinger, hvilket især forekommer i de egne af
nød stor prestige og udøvede betragtelig indflydelse i samfundet i alle spørgsmål vedrørende politik, ideologi og historie. De havde ansvar for at bevare traditionen, genealogierne (slægtsoptegnelserne), kongelisterne, oprindelsesmyterne og den topografiske viden. Før Irlands kristning fandtes denne viden udelukkende i
nød relativt stor frihed og selvstændighed, i en grad, som ikke blev set i Europa igen før i slutningen af 1800-tallet. Kvinder havde ret til ejendom, var ofte veluddannede, kunne være særligt rige, havde ret til at lade sig
nød i grøden Landbosamfundets mennesker forbandt flere traditioner med det at spise grød juleaften. Nogle steder i landet puttede man en nød i grøden. Gevinsten dengang var på forhånd aftalt mellem pigerne og karlene: et lille kys! Nogle steder gik
forpligtede har evne, men ikke vilje til at opfylde bidragspligten, og den eller de berettigede derved udsættes for nød. At nøden faktisk afværges af andre eller af det offentlige, er uden betydning for strafansvaret, som imidlertid sjældent pålægges i praksis.