nadver
Nadveren er et kristent sakramente med baggrund i Jesu Kristi sidste måltid med disciplene aftenen før korsfæstelsen, hvor Jesus deler brød og vin med dem med ordene om, at brødet er hans legeme og vinen hans blod (jf. Mark. 14
Nadveren er et kristent sakramente med baggrund i Jesu Kristi sidste måltid med disciplene aftenen før korsfæstelsen, hvor Jesus deler brød og vin med dem med ordene om, at brødet er hans legeme og vinen hans blod (jf. Mark. 14
(Symbolleksikon)
Nadver, et af den kristne kirkes sakramenter og dens centrale kulthandling. Blev ifølge evangelierne (fx Mark. 14, 22-25) indstiftet skærtorsdag ved Jesu sidste måltid med sine disciple. Nadverelementerne er brød og vin, som symboliserer Jesu legeme og blod. Nadveren
nadver, hvor brødet og vinen symboliserer hans legeme og blod. Den symbolske 'blodsudgydelse' synes udviklet på baggrund af aksetidens abstrakte begrebsudvikling. Dog var blodsudgydelsen også helt reel, når de kristne, der nægtede at deltage i den romerske kejserkult, gik i
nadver. Tertullian anvendte ca. 200 for første gang ordet sacramentum om den kristne dåb og nadver. Augustin gav i 400-tallet en definition og systematiserede forståelsen: Sakramenter består for det første af det forkyndte ord og det materielle element. Det
nadver. Adventister døbes efter personlig omvendelse; nadver holdes fire gange årligt sammen med fodtvætning. Egne skoler og eget bogforlag bruges som led i opdragelse og mission. Man lever puritansk, fx uden dans og kortspil, og følger en række sundhedsforskrifter: vegetarkost
nadver med Kristus og de 12 apostle. Udsmykningen er sandsynligvis malet af Tirstedværkstedet. Fra dette værksted kendes indtil videre kun tre andre udsmykninger. Nadverscenen findes kun i Vindeby kirke over hvælv, og apostelrækken er indtil videre kun iagttaget i Arninge
nadver, og som i de to andre felter indeholder nadverordene i forgyldt skrift. Prædikestolen er fra 1593 og er i renæssancestil. Den består af fire fag, som er udsmykket med malerier af de fire evangelister i rundbuede portaler, mens felterne
nadver aftenen før sin korsfæstelse rakte apostlene som sit legeme og blod. Fra ca. år 100 betegner eukaristi gentagelsen af denne handling i den katolske messe, hvori Jesu død og opstandelse efter katolsk og ortodoks opfattelse gøres nærværende, og de
Sakramente, oprindelig alt, hvad der var hemmelighedsfuldt i den kristne lære og kultur; en af Kristus selv indstiftet hellig handling (i katolicismen: dåb, nadver, konfirmation, bod, sidste olie, præstevielse, ægteskab; i protestantismen: dåb og nadver). Se også sakramenter.
nadver, dåb, vielse og begravelse og bodssakramentet eller skriftemålet, som det også kendes som. Sognepræsten selv levede af den tiende, der blev opkrævet i sogne og af gaver, der blev givet på særlige helligdage og ved vielser og begravelser, samt