nanduer
Nanduen (Rhea americana) er den største af de to. Den bliver 1,4 m høj, vejer 20-25 kg og er udbredt fra Nordøstbrasiliens højsletter til det centrale Argentinas pampas. Den anden art, lille nandu (Rhea pennata), har en sydligere
Nanduen (Rhea americana) er den største af de to. Den bliver 1,4 m høj, vejer 20-25 kg og er udbredt fra Nordøstbrasiliens højsletter til det centrale Argentinas pampas. Den anden art, lille nandu (Rhea pennata), har en sydligere
nanduer, guanaco og andet større vildt. En bola består normalt af tre stenkugler indsyet i læderposer og indbyrdes forbundet med læderremme af ca. en meters længde. De spredte kugler rammer byttet og vikler sig dernæst om dyrets hals eller ben
nanduen, en slægtning til strudsen. I floderne lever bl.a. piratfisk og nogle nære slægtninge, som ikke er rovfisk, men som lever af frø og frugter fra træerne i de sæsonoversvømmede skove. I alt kendes ca. 2000 arter fisk fra Brasilien
nanduer (2) Dromaiidae emu (1) Casuariidae kasuarer (3) Apterygidae kiwier (3) Tinamiformes, Tinamidae tinamuer (47) Procellariiformes stormfugle Diomedeidae albatrosser (14) Procellariidae (egl.) stormfugle (70) Hydrobatidae stormsvaler (20) Pelecanoididae alkestormfugle (4) Sphenisciformes, Spheniscidae pingviner (17) Gaviiformes, Gaviidae lommer (4) Podicipediformes, Podicipedidae
nandu efter en teknik magen til prærieindianernes, hvor store dyreflokke omringedes af beredne jægere. Denne tilpasning førte til radikale ændringer i indianersamfundene, hvor det blev hensigtsmæssigt med større grupper end tidligere. Herved kom pampasindianerne til at udgøre en voksende trussel
nanduer, kasuarer, emu og kiwier samt de uddøde elefantfugle og moaer. Tidligere blev disse grupper regnet for at udgøre ordenen Struthioniformes. Graden af slægtskab mellem grupperne har været stærkt omstridt, men der er nu udbredt enighed om, at de sammen
nanduer. Den besynderlige, bladædende hoatzin, der findes i Amazonas, klækkes med kløer på vingerne. På havfugles ynglepladser ud for Perus og Chiles kyst opbygges bjerge af ekskrementer (guano), der tidligere blev udnyttet som gødning. I Amazonas' floder lever verdens største
nandu. Med hestens indførelse i området i 1700-t. voksede mobiliteten, og ligesom hos prærieindianerne medførte det en mere militant organisering i langt større grupper end tidligere. Denne udvikling satte tehuelche i stand til i første omgang at modstå den