nationalhymne
Nationalsang, se nationalsang.
Nationalsang, se nationalsang.
nationalhymne, og den svenske Du gamla, du fria (1844). Mange afrikanske og asiatiske lande, der vandt selvstændighed i 1900-tallet, har valgt nationalhymner, der tekstligt og musikalsk ligner den vestlige verdens. Nationalhymner har fristet talrige komponister til citat; fx indlagde
nationalhymne') Cuba La Bayamesa ('Bayameseren' (Bayamo er en by i det sydøstlige Cuba)) Den Dominikanske Republik Himno Nacional ('Nationalhymne') Dominica Isle of Beauty ('Skønhedens ø') El Salvador Himno Nacional de El Salvador ('El Salvadors nationalhymne') Grenada Hail Grenada ('Hil Grenada
nationalhymne eller nationalmelodi, er et musikstykke, typisk med en sangtekst, der anvendes ved formelle begivenheder for at udtrykke national identitet, fx ved internationale sportsbegivenheder. Marseillaisen fra Frankrig (1792) inspirerede til mange europæiske og latinamerikanske landes nationalhymner og -sange; i de
nationalhymne er et musikværk, som regel forsynes med sangtekster, der anvendes ved formelle begivenheder og fx internationale idrætsbegivenheder for at udtrykke det nationale tilhørsforhold. Historisk set blev nationalhymner ofte anvendt til at bede for eller ære en monark, og de
nationalhymne er et musikstykke, som regel en sang, der anvendes ved fx officielle lejligheder og internationale idrætsbegivenheder til markering af et nationalt tilhørsforhold. I 1700-tallet opstod genren, og funktionen var som regel at hylde monarken. De tidlige nationalsange har
nationalhymne, er et musikalsk værk, typisk akkompagnere af en sangtekst, der anvendes ved formelle begivenhader og fx internationale idrætsbegivenheder for at udtrykke national identitet. Traditionelt har nationalsange og -hymner tjent som en form for bøn til eller hyldest af en
nationalhymne (Auferstanden aus Ruinen), mens BRD trods forsøg på at bestille en nyskrevet tekst og melodi stod uden. Ved fodboldlandskampe o.l. sang det vesttyske publikum dog fortsat Deutschland, Deutschland über alles, og i 1952 relancerede forbundskansler Konrad Adenauer og nogle
nationalhymne I 1825 udgav han sin lange Hymne til Friheden, som i 1863 blev Grækenlands nationalhymne. Hans værk er for en stor del forblevet fragmentarisk, idet han livet igennem arbejdede med store verskompositioner, fx De frie belejrede (skrevet 1826-1844, udg
nationalhymne, den ældste af alle nationalsange, af ukendt oprindelse. Den blev udgivet i 1744 i en samling blandede sange Harmonia anglicana og fremført offentligt året efter på Drury Lane Teatret i London. Melodien har været brugt til fædrelandssange i flere