naturfænomen
Naturfænomen, (lat. natur + gr. fænomen), foreteelse i naturen (især om noget, der forekommer forholdsvis sjældent).
Naturfænomen, (lat. natur + gr. fænomen), foreteelse i naturen (især om noget, der forekommer forholdsvis sjældent).
naturfænomen, døde, blev dette ord og navn tabueret. Et andet måtte dannes eller lånes fra et nabosprog. Lån var muligt, da aboriginerne ofte var to- eller flersprogede. Typologiske træk Typologisk set er der flere fællestræk på tværs af australske sprogfamilier
været isoleret fra hverandre, og vejtransport er fortsat besværlig. Flores har flere aktive vulkaner; nær hovedbyen Ende ligger Mount Kelimutu med de tre berømte kratersøer med forskellige og skiftende farver; det særprægede naturfænomen skyldes kemiske processer i de vulkanske bjergarter.
naturfænomen skulle forklares ved direkte stød mellem stoffets mindste dele, og hvor der følgelig ikke var plads for en tyngdekraft, der virkede gennem det tomme rum over store afstande. Heroverfor indtog Newton det standpunkt, at han havde vist tyngdekraftens eksistens
m i diameter, og de kan eksistere i flere sekunder, sjældent minutter. Nogle kuglelyn dør stille ud, men de kan også eksplodere og anrette store skader. Kuglelyn er et sjældent og flygtigt naturfænomen. Læs mere i Den Store Danske lyn
naturfænomen, eller kroppen forvandles til kulturens vigtigste afgrøde ved et urdrab. I græsk mytologi stjal Prometheus ilden fra guderne og gav den til mennesker. Hos afrikanere og indianere kan kulturheroen være en edderkop, en jaguar eller som oftest en trickstergud
naturfænomen i form af lysglimt i havvand; i danske farvande forårsaget af dinoflagellaten Noctiluca. Fænomenet skyldes bioluminescens fremkaldt af fx mekanisk eller kemisk stimulering af algecellerne. Det er således tydeligt i brydende bølger, ved åretag, i kølvand og i fodspor
naturfænomen, der måltes i eksperimentet. I den mere gængse københavnerfortolkning, som skyldes Niels Bohr, understreges blot den udelelige enhed af natur og iagttagelse i hele den eksperimentelle situation. Her er et altskuende blik ikke længere muligt. Iagttageren er tildelt en
naturfænomen repræsentant for en større økologisk helhed. Det gælder fx grønlandshajen i Morten Strøksnes' Havboka (2015), svampen i Long Litt Woons Stien tilbake til livet (2017) eller ålen i Patrik Svenssons Ålevangeliet (2018), som peger mod større spørgsmål om f.eks
naturfænomen i vinterskoven, hvor hvide totter ser ud til at vokse ud på døde grene og stammer. Det forekommer, når temperaturen er lige omkring frysepunktet. Nisseskæg kan ligne en svamp, men rører man ved "skægget", smelter de fine hår væk