naturgummi
Naturgummi, se gummi.
Naturgummi, se gummi.
naturgummi. De senere års fokus på naturlige produkter, vedvarende ressourcer og bæredygtige materialer har dog igen fået forbrugere til at efterspørge produkter af naturgummi til fx sutter, gummihandsker og kondomer. For at sikre sig, at naturgummi er produceret bæredygtigt, kan
naturgummi udvundet af latex fra gummitræet (Hevea brasiliensis); naturgummi har udelukkende den kemiske sammensætning cis-1,4-polyisopren. Fra begyndelsen af 2. Verdenskrig blev syntetiske gummier udviklet; i dag er den vigtigste gummitype copolymer af styren og butadien. Andre vigtige
naturgummi er den først udviklede elastomer af praktisk betydning. Naturgummi består af uforbundne kæder af isoprenmolekyler; ved vulkanisering forbindes kæderne med svovlbindinger, som bibringer materialet dets elastiske egenskaber. Ved vidtgående vulkanisering vil dog kunne dannes så mange svovlbindinger, at molekylkæderne
naturgummi, cis-1,4-polyisopren, med gennemsnitligt 5000 isoprenenheder i de enkelte polymerkæder. Naturgummi dannes i mælkesaften (latex) under barken af mange tropiske og subtropiske træer og buske (kautsjukplanter). Langt den vigtigste kilde er gummitræet, der manuelt tilføjes snit halvvejs
naturgummi som de syntetiske analoger, fx butylgummi, kloroprengummi, nitrilgummi og styrenbutadiengummi. Naturgummi er en polyterpen, der dannes naturligt i mange træer og buske ved polymerisation af isopentenylpyrofosfat. Heraf udvindes den mest almindelige naturgummi af latex fra gummitræet. Se også gummi
naturgummi. Styrenbutadiengummi blev udviklet i Tyskland og USA under 2. Verdenskrig, da de to lande ikke kunne importere tilstrækkelige mængder af naturgummi. Styrenbutadiengummi fremstilles ved emulsionspolymerisation af monomererne butadien og styren i varierende vægtforhold; det mest almindelige er 78 til
naturgummi anvendeligt, og i 1839 opdagede han ved en tilfældighed, at naturgummi blandet med svovl ved opvarmning bliver stærkt og bestandigt. Processen blev kaldt vulkanisering. Han udtog patenter, men det var andre, der kom til at tjene penge på opfindelsen
en let oxiderbar, farveløs væske med kogepunkt 34,1 °C. Isopren har den kemiske formel C5H8 og dannes fra naturgummi ved pyrolyse og kan polymeriseres til naturgummi. Mange andre naturstoffer, hvor de vigtigste er terpenerne, kan tænkes opbygget af isoprenenheder.
naturgummi kondomer, bildæk paragummitræ, Hevea brasiliensis Sydamerika naturgummi tyggegummi tyggegummitræ, Manilkara zapota Syd- og Mellemamerika palmeolier spiseolier oliepalme, Elaeis guineensis Vestafrika planteolier og -balsam brændstof, rensemiddel til malerier copaibatræ, Copaifera især Sydamerika æteriske olier duftstoffer i fx parfumer bl.a. ylang