nefridier
Nefridier, (af gr. nephros 'nyre'), se ekskretionsorganer.
Nefridier, (af gr. nephros 'nyre'), se ekskretionsorganer.
nefridier, en type nyre, som kendes hos ledorme. Ynglebiologi Der findes altid både hanner og hunner. Parringen er dårligt kendt, men hos nogle australske former overføres sæden fra hannen til hunnen via et udkrængeligt hovedorgan. De fleste arter er levendefødende
nefridier) findes enten ved andet par antenner (antennekirtler) eller andet par kæber. Første oprindelige udviklingsstadium er nauplius-larven. Legemet er som regel opdelt i hoved (cephalon), bryst eller forkrop (thorax, pereon) og bagkrop eller hale (abdomen, pleon). Hovedet er dannet
nefridier) og to par indre kønsorganer, men ingen gæller; flere par fligede vedhæng i kappehulen fører vand over kappens overflade, hvorfra ilt og kuldioxid udveksles med omgivelserne. Monoplacophorer har tre til otte par muskler, som binder dyret til den hueformede
nefridier og et nervesystem med en tolappet hjerne og en ventral nervestamme. Kropshulevæsken (cølomvæsken) fungerer som hydrostatisk skelet (se hudmuskelsæk). Der er ikke respirations- og blodkarsystem. Sipunculider er særkønnede. De lever oftest nedgravet i mudderbund, men kan også anvende tomme