nethinde
Nethinde, retina, lat. rete, lysopfattende lag af nerveceller, som beklæder det indvendige af øjeæblet, se øje.
Nethinde, retina, lat. rete, lysopfattende lag af nerveceller, som beklæder det indvendige af øjeæblet, se øje.
nethinden fra det underliggende pigmentcellelag, og i spalten imellem disse lag ophobes væske, hvorved nethinden buler frem i øjets glaslegeme. Herved mister nethinden størstedelen af sin ernæring. Den løsnede nethinde opleves som et mørkt gardin, der fra randen af synsfeltet
nethinde med lysfølsomme sanseceller (fotoreceptorer) hos de fleste blæksprutter samt hvirveldyr. Vedrørende synssansen og billeddannelsen på nethinden, se syn. Menneskeøjet Øjet vejer hos voksne mennesker i gennemsnit 7,5 g og måler fra for- til bagside ca. 24 mm. Øjeæblet
nethinden, giver mulighed for det skotopiske syn, dvs. evnen til at se i mørke og ud af øjenkrogene. De 1000 gange mindre lysfølsomme tappe, der er koncentreret i det centrale område af nethinden, giver mulighed for det fotopiske syn, dvs
nethinden. Teknikken blev introduceret i 1851 af den tyske øjenlæge og fysikerHermann von Helmholtz i form af øjenspejlet, som er et spejl med hul i midten. Oftalmoskopi er videreudviklet til fotografering af nethinden. Nethindefotografering kan ved anvendelse af optiske filtre
nethinden et stort antal nerveceller, der som et neuralt netværk integrerer synsimpulserne fra de mere end 100 mio. sanseceller. Trods en ufuldstændig viden om den lokale signalanalyse i nethinden peger meget på, at synsimpulserne behandles i separate kanaler, der formidler
nethinden pga. sukkersyge var blandt de første øjensygdomme, som blev behandlet med laser. Princippet i denne behandling er at frembringe en lokal varmeudvikling, som er i stand til at destruere blodkar og omgivende væv i bestemte områder i nethinden. Denne
nethinde savner blodkar, og dens indre dele forsynes i stedet fra pecten ("kammen"), en udvækst fra øjets bagvæg et stykke ind i glaslegemet. Herfra når ilt og næringsstoffer nethinden ved diffusion. Også fuglenes hørelse er veludviklet. Det hørbare frekvensområde synes
af et reflekterende lag under nethinden, tapetum lucidum, der returnerer det lys, der allerede har passeret nethinden, så det udnyttes endnu en gang. Det er grunden til, at de fleste pattedyrs øjne lyser i mørke. Se også syn og øje.
nethinden af genstande mindre end 5 m væk. Det hvilende, uakkommoderede øje danner normalt skarpe billeder på nethinden af genstande, der er længere væk end 5 m; kortere afstande kræver en større lysbrydning i øjet. Dette opnås ved en øget