neuralrør
Neuralrør, fosteranlæg til hjerne og rygmarv, se fosterudvikling.
Neuralrør, fosteranlæg til hjerne og rygmarv, se fosterudvikling.
neuralrøret. Neuralrøret lukkes i begge ender, og i hovedenden dannes en række udvidelser på røret, hjerneblærerne, hvorfra hjernen udvikles, mens resten af neuralrøret danner rygmarven. Fra den forreste blære dannes to stilkede udvækster, de optiske vesikler, hvorfra øjets nethinde og
neuralrøret, fosterets primitive nervesystem, dannet ved foldning af neuralpladen i slutningen af første graviditetsmåned. På dette tidspunkt har neuralrøret nået en længde på 3 mm. Det udvikler sig nu til en hjerne og en rygmarv, således at hjernebarken allerede på
neuralrør (tubus neuralis), hvis forreste del videreudvikles til hjernen. Denne udvikling foregår ved, at cellerne i rørets væg deler sig med en fortykkelse af væggen som følge. Den udvoksede hjerne får derved en bugtet og stærkt uregelmæssig overflade. Hulrummet i
neuralrøret (se fosterudvikling (nervesystemet)). De fleste erkendes ved fødslen. Læs mere om medfødte sygdomme i centralnervesystemet. Hjertesygdomme Ca. 8 af 1000 levendefødte børn har medfødte misdannelser i hjertet eller de store blodkar (aorta og lungepulsåren). I Danmark fødes der således
neuralrøret (se fosterudvikling), mens mikrogliacellerne trænger ind i det primitive nervesystem fra det omkringliggende (mesodermale) væv. Astrocytterne har flere vigtige biologiske funktioner, fx optager de kaliumioner, der frigøres fra nervecellerne, når impulserne passerer disse, og har stofskifte fælles med nervecellerne