nominal
Nominaler er inden for grammatik en samlebetegnelse for sætningsleddene subjekt, direkte objekt, indirekte objekt, prædikativ til subjekt og prædikativ til objekt. Læs mere i Den Store Danske nomen
Nominaler er inden for grammatik en samlebetegnelse for sætningsleddene subjekt, direkte objekt, indirekte objekt, prædikativ til subjekt og prædikativ til objekt. Læs mere i Den Store Danske nomen
nominal funktion (dvs. fungerer som nominal, fx subjekt eller objekt) gennem den sammenhæng, de indgår i, eller ved hjælp af særlige ord, der markerer nominal funktion. Syntaktisk nominalisering af verber i dansk sker, når infinitivformen kombineret med at bruges som
Nominale definitioner En nominal definition siges at være enten leksikalsk (deskriptiv) eller stipulativ (normativ), alt efter formålet. En leksikalsk definition angiver betydningen af et ord, sådan som ordet faktisk bruges i sproget, fx "ungkarl" betyder "ugift mand". Definitioner af denne
nominale sætningsled end subjektet. Man skelner mellem intransitive verber som eksistere, dø, sove, der kun forbindes med subjekt, og transitive verber som skabe, dræbe, vække, der også forbindes med objekt. Blandt de transitive verber kan afgrænses gruppen ditransitive verber, som
nominale sammenstillinger af typen min gode nabo, Jens og Andreas, bagerens yngste søn. Ofte er en apposition et parentetisk indskud og markeres da med komma eller anden tegnsætning, fx Den danske statsminister, Mette Frederiksen, var også til stede, eftersom Mette
nominaler og andre størrelser. I fx latin står subjektet i nominativ, det direkte objekt i akkusativ, det indirekte objekt i dativ, og visse verber styrer et led i genitiv. Som levn fra en ældre sprogtilstand optræder genitiv af nogle få
opdelt i seks oboler, i Korinth dog i fire, og den gav navn til større nominaler som di-, tetra-, okto- og dekadrakmer, hhv. to-, fire-, otte- og tidrakmer. Benævnelserne 'håndfuld' og obol ('stegespid') er et vidnesbyrd om et præmonetært værdisystem.
nominale deklinationer eller verbale konjugationer, men finsk har som dansk to tal, ental og flertal. Ordstilling Finsk hører til de såkaldte SVO-sprog, dvs. sprog med ledstillingen subjekt+verbum+objekt. Orddannelse Kendetegnende for finsk er tillige den righoldige orddannelse ved
nominale verbalformer. De finsk-ugriske sprog mangler desuden grammatisk køn, idet substantiver ikke klassificeres som hankøn, hunkøn eller intetkøn. I tredje person findes kun ét pronomen, der modsvarer både 'hun' og 'han', mens 'den' og 'det' udtrykkes vha. et selvstændigt
nominaler. I elektrum fandtes 1/2, 1/3, 1/6, 1/8, 1/12, 1/24, 1/48 og 1/96 af stateren. I sølv var den største mønt dekadrakmen på ca. 43 g, og den mindste 1/4-obolen på under 0,2 g. Fra slutningen af 400-t