nomo-
Nomo- er et græsk og internationalt forled, der angiver lovmæssigheder, fx nomotetisk 'lovopstillende'.
Nomo- er et græsk og internationalt forled, der angiver lovmæssigheder, fx nomotetisk 'lovopstillende'.
nomos som betegnelse for det, samfundet havde vedtaget, dvs. lov, som regel således at nomos betegner en generel, tidsubestemt lov i modsætning til den tids- og situationsbestemte psefisma 'dekret'. Derfor kan nomos også anvendes om love, som anses for guddommelige
I det moderne Grækenland anvendes nomós om hvert af de 51 geografiske amter, som Grækenland administrativt er inddelt i. Læs mere i Den Store Danske nome (distrikt i det gamle Egypten)
nomo-, græske og internationale sammensætningsled. Afledt af betydning 1) angiver -nom personer eller apparater, som ordner noget, fx astronom egl. om person, der "ordner" stjernebillederne, og metronom om taktmåler, af metron 'mål'. Med betydning 2) dannes adjektiver, fx autonom 'selvbestemmende
nomos), nedsatte man for én dag et nomothetkollegium på fx 1000 mand, der var udtaget ved lod blandt de 6000, og de stemte ved håndsoprækning om alle ændringer af Athens lovkorpus, dvs. Solons love fra 594 f.v.t., der var blevet
Binom, (af lat. binomius, af bi- + gr. nomos del), inden for matematik toleddet.
nomos 'konvention'. Til det sidstnævnte regnede han også en traditionel borgerdyd som fædrelandskærlighed; Diogenes var den første kosmopolit. Ved sin praksis og sine sarkastiske bemærkninger ville han udfordre borgerskabet og gøre op med det sociale og politiske statussystem. Utallige anekdoter
nomos 'norm, lov'), er nært beslægtet med frihed som politisk frihed eller moralsk frihed til selv at bestemme over sine handlinger. På græsk benyttes efter 400-tallet f.v.t. ordet eleutheria, der betegner både en bystats (polis) og det enkelte menneskes
naturen som helhed eller for en enkelt tings "natur" eller væsen. Hos sofisterne sættes fysis ofte i modsætning til nomos, lov eller norm, dvs. den verden, mennesket selv har skabt. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – filosofi
nomos efter lokale vægtstandarder. Elektrum, en legering af guld og sølv, blev anvendt til de tidligste mønter og brugtes endnu i 300-t. f.Kr. flere steder, bl.a. i Kyzikos i Lilleasien. Guld prægedes med få undtagelser kun af de lydiske