nomotetisk
Nomotetisk bruges om videnskab, der søger at være lovopstillende. Naturvidenskab kan siges at forsøge at opstille almene love, mens åndsvidenskaber, dvs. humaniora og samfundsvidenskab, er idiografiske.
Nomotetisk bruges om videnskab, der søger at være lovopstillende. Naturvidenskab kan siges at forsøge at opstille almene love, mens åndsvidenskaber, dvs. humaniora og samfundsvidenskab, er idiografiske.
nomotetiske videnskab, som søger at afdække almengyldige lovmæssigheder. Modsætningen mellem disse to veje har fulgt regionalgeografien — og med den geografien — op til nutiden. Mod vor tid De fysisk-geografiske discipliner har i mindst et par århundreder udfoldet sig som nomotetiske
som nomotetisk, dvs. lovopstillende, og beskrivelser af særegne fænomener som uvidenskabelige. Siden 1980'erne har den nomotetiske opfattelse været udsat for stigende kritik, og med en moderne, bredere opfattelse af videnskabelighed bliver det vanskeligere at opretholde et skarpt idiografisk/nomotetisk skel.
nomotetisk) videnskab, der på positivistisk grundlag kunne påvise lovmæssigheder og præstere forudsigelser. Dette har siden affødt kraftige kontroverser begyndende i 1880'erne med bl.a. Max Weber som antipositivist og fortaler for en tilgang, der baserede sig på at forstå meningsindholdet
undergivet en andens lov'. Det substantiviske led -nomi, der udtrykker en tilsvarende virksomhed eller egenskab, kan afledes både af betydning 1), fx astronomi, og af betydning 2), fx autonomi. Forleddet nomo- af betydning 2) bruges om lovmæssigheder, fx nomotetisk 'lovskabende'.
Nomo- er et græsk og internationalt forled, der angiver lovmæssigheder, fx nomotetisk 'lovopstillende'.
nomotetiske (også kaldet kvantitative) revolution. Dennes tilhængere interesserede sig især for lokaliseringsmønstrets regelmæssige geometri, der imidlertid kun vil realiseres under forudsætninger, der oftest er virkelighedsfjerne. Teorien kom snart i miskredit for denne formalisme og for sin statiske ligevægtskarakter, idet der
nomotetisk fagopfattelse. Han opstillede en række geostatistiske modeller med varierende antagelser om mellemmenneskelige samspil og testede modellernes forudsigelser vha. indsamlede data. De nye idéer fik stor betydning, og Lund var længe et centrum for den kvantitative geografi. Hägerstrand kritiserede senere
nomotetiske) form for viden har ikke umiddelbar relevans for mange human- og samfundsvidenskaber, hvis områder ikke på samme måde er lovbundne, og hvor man i højere grad vil basere viden på ikke-gentagelige og kontingente enkeltfænomener (jf. idiografisk). Om end
den nykantianske Badenskole, hævdede i modsætning til Kant et grundlæggende skel mellem naturvidenskaber og åndsvidenskaber; naturvidenskaberne er nomotetiske, dvs. at de udforsker almene love, mens åndsvidenskaberne (humaniora og samfundsvidenskab) er idiografiske, dvs. at de beskriver det individuelle i sin egenart.