nonkognitivisme
Nonkognitivisme, den filosofiske opfattelse, at vurderinger, fx etiske, æstetiske eller retslige påstande, ikke har nogen kognitiv mening, dvs. at de hverken er sande eller falske. Se kognitivisme.
Nonkognitivisme, den filosofiske opfattelse, at vurderinger, fx etiske, æstetiske eller retslige påstande, ikke har nogen kognitiv mening, dvs. at de hverken er sande eller falske. Se kognitivisme.
Nonkognitivist, (se nonkognitivisme), tilhænger af nonkognitivisme.
Nonkognitivistisk, (se nonkognitivisme), vedr. nonkognitivisme.
nonkognitivisme). Med Virkelighed og Gyldighed i Retslæren: En Kritik af den teoretiske Retsvidenskabs Grundbegreber (1934) blev Alf Ross omsider anerkendt som juridisk doktor i København, hvor han fra 1938 til 1969 var professor i retsvidenskab, først i folkeret, siden i
Uppsalafilosofiens nonkognitivisme hævder Ingemar Hedenius, at moralske påstande ikke indeholder erkendelse, dvs. at der ikke findes sande moralske værdier, men han afviser, at en sådan værdinihilisme indebærer, at alt skulle være tilladt. Læs mere i Den Store Danske Uppsalafilosofi værdifilosofi
nonkognitivismen, at de moralske sætninger nok er meningsfulde, men at de ikke har nogen kognitiv mening, idet de ikke kan udtrykke sande eller falske påstande; de beskriver ikke noget, men de kan have en emotiv mening, dvs. være udtryk for