norrøn litteratur
Norrøn litteratur, se norrøn kultur.
Norrøn litteratur, se norrøn kultur.
Litteratur Det, der er bevaret af den norrøne litteratur, findes hovedsagelig i islandske håndskrifter, både middelalderlige og eftermiddelalderlige. Betegnelsen "norrøn litteratur" bliver undertiden brugt om den norske og islandske middelalderlitteratur under ét, men denne sprogbrug er mindre heldig, fordi visse
Norrøn syntax (1906) Standardværk med fyldigt eksempelstof fra den norrøne litteratur. Johs. Brøndum-Nielsen Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, 1-8 (1928-1973) Detaljeret håndbog med længdesnit gennem dansk lydhistorie (bd. 1-2) og formhistorie (bd. 3-8) indtil ca
norrøne litteratur og måske i førkristen virkelighed kriger, der gik bersærkergang i kamp, dvs. blev grebet af vildt raseri, en art ekstase, der afløstes af stærk udmattelse. Bersærker beskrives som asociale, uhyre stærke og farlige. I grupper gik de i
norrøn litteratur mødte de finsk-ugriske bjarmer. Nordmanden Ottar besøgte ca. 880 Bjarmeland; senere omtales adskillige rejser dertil. Landet er ikke sikkert lokaliseret, men forbindes naturligt med de permer, der nævnes ca. 1110 i en russisk kilde. Permerne, der er
norrøn litteratur betyder finner altid samer, mens kvæner bruges om den finske befolkning. Denne betydningsforskel afspejles i landskabsnavnene Finnmark og Finland. På østnordisk betød finner oprindelig svenskernes nærmeste finsktalende naboer i Sydvestfinland, men betegnelsen udstraktes i 1500-t. til også
norrøne litteratur hører kæmpeviserne i Danmark til blandt de yngste. En af de kendteste er visen Tor af Havsgård, en gudemyte, der er blevet til et kæmpeeventyr. Tosse-Greven har stjålet Tors hammer, og for at levere den tilbage kræver
norrøne ord for en jættekvinde. Ordet jætte dækker egentlig kun de mandlige kaosvæsener i den norrøne litteratur, der normalt skildres som meget store og groteske. Gygerne er dog ofte smukke og efterstræbes i flere historier af guderne – mest berømt er
norrøne folks indvandring til Skandinavien fra nord og øst. Keyser var sammen med P.A. Munch en fremtrædende repræsentant for den norske nationale historikerretning, der stærkt fremholdt det norske samfunds historiske særpræg og særlige betydning for den norrøne litteratur og den
norrøne litteratur er skjalden Egil Skallagrímssons Sønnetabet, digtet over den sorg der fylder ham ved to sønners død. Der er slået et varigt hul i slægtsgærdet. Som digter er Egil indviet til Odin, skjaldenes gud. Men af digtet og den