nukleinsyre
er et molekyle bestående af nukleotider, se nukleinsyrer.
er et molekyle bestående af nukleotider, se nukleinsyrer.
Nukleinsyrer, molekyler sammensat af nukleotider. Består kæden af deoxyribonukleotider, er nukleinsyren deoxyribonukleinsyre, DNA, mens en kæde af ribonukleotider er ribonukleinsyre, RNA. På trods af meget stor lighed i opbygningen af disse molekyler er deres kemiske egenskaber og anvendelsesformål i cellen
nukleinsyrer, kulhydrater og lipider), som ved hjælp af et reguleret stofskifte (metabolisme) kan opretholde organismen under tilførsel og forbrug af energi. Organismer kan reproducere sig selv, dvs. danne en genpart af sig selv ved vegetativ eller kønnet formering, og er
nukleinsyre. Ved kemisk analyse af den nukleinsyre, der senere fik navnet DNA, påviste han 1885-1900 de fire baser adenin, guanin, cytosin og thymin, der er byggesten i DNA. Desuden opdagede han de basiske kerneproteiner (histoner) og i 1896 aminosyren
nukleinsyren DNA. Kromosomer findes i cellekernen (se celle) hos planter og dyr i et antal, som er karakteristisk for den enkelte art. Kromosomer er stærkt farvbare og kan ses i lysmikroskop ved stor forstørrelse. De blev første gang påvist i
nukleinsyrer og kulhydrater samt komplekser (aggregater) heraf. Særlige aggregater danner plasmamembranen og cellens organeller, fx mitokondrier, cellekerner og lysosomer, der hver har deres specialiserede funktioner. Den dynamiske biokemi beskriver cellernes stofskifte (metabolisme), de kemiske reaktioner, hvorunder molekylerne opbygges (anabolisme) og
nukleinsyrers molekylære struktur og deres betydning for overførslen af information i levende materiale. Udviklingen af en molekylmodel af DNA påbegyndte han 1951-1952 sammen med James D. Watson ved Cavendish-laboratoriet i Cambridge, England. Arbejdet byggede på strukturelle, kemiske og
nukleinsyrer, proteinsyntese og kræfts molekylærbiologi. Han skrev grundbogen Molecular biology of the gene (1965) og stod 1988-1992 i spidsen for human genom-projektet, men trådte tilbage efter kritik af sit personlige økonomiske engagement. James D. Watson er undertiden fremkommet
nukleinsyrers molekylære struktur og deres betydning for overførslen af information i levende materiale. Efter erhvervelsen af sin ph.d.-grad i 1940 arbejdede han et par år for Manhattanprojektet. I 1946 blev han ansat ved King's College, London, og fungerede
nukleinsyrer og polysaccharider. I proteiner bestemmes rækkefølgen af aminosyrerne, i nukleinsyrer bestemmes rækkefølgen af nukleotiderne, og i polysaccharider bestemmes rækkefølgen af de enkelte sukkerarter. Sekvensbestemmelsen kan i reglen udføres ved kemisk at mærke polymeren i den ene ende, hvorefter den