nuntius
Nuntius, (lat. 'budbringer, gesandt'), Vatikanstatens diplomatiske repræsentant ligestillet med ambassadører, se pavelig udenrigstjeneste.
Nuntius, (lat. 'budbringer, gesandt'), Vatikanstatens diplomatiske repræsentant ligestillet med ambassadører, se pavelig udenrigstjeneste.
nuntius) og 1538 kardinal. Et venskabeligt forhold til Erasmus af Rotterdam afløstes med årene af stor gensidig mistænksomhed. På Rigsdagen i Worms 1521 var det Aleandro, der som nuntius stod bag udformningen af Worms-ediktet, der dømte Luther fredløs. Det
nuntius. En ambassades opgaver er eksemplificeret i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser. Opgaverne består navnlig i at repræsentere udsenderstaten, at beskytte dennes og dens statsborgeres interesser, at forhandle med modtagerstaten, at indberette om forholdene og udviklingen der, at udvikle
nuntius 'budskab'), en betalt meddelelse i et massemedie, hvis formål er at påvirke viden, holdninger eller handlemåde hos brugerne af det pågældende medie, særlig ofte med køb eller salg for øje. Annoncøren, der betaler og indrykker annoncen, kan være en
Annoncere, (af fr. annoncer, af lat. annuntiare forkynde, af ad- + nuntius budbringer, budskab), bekendtgøre i en annonce; anmelde; forkynde.
gjorde en strålende diplomatisk karriere og endte som pavelig nuntius i Madrid hos Karl 5., men faldt i unåde efter Sacco di Roma (1527), med urette beskyldt for ikke i tide at have underrettet pave Clemens 7. om kejserens planer.
nuntius i Köln og i Lissabon udnævnt til kardinal 1801. Som kardinalstatssekretær blev han hovedkraften bag pavestolens modstand mod Napoleon 1., og han sørgede for Napoleons ekskommunikation i 1809. Under oprydningen efter Napoleons fald udfoldede Pacca stor aktivitet for Kirkestatens
fra 1667. Han studerede i Pisa; siden blev han 1644 nuntius i Spanien og 1657 kardinal og statssekretær. Hans korte tid på pavestolen var præget af forsøget på at skabe fred i Europa og samle til modstand mod tyrkernes voksende trussel.
Denuntiere, (af lat. denuntiare erklære, anmelde, de- + nuntiare underrette, meddele, af nuntius budbringer), angive; udpege; ses også skrevet denuncere og denunciere.
længst tid har været akkrediteret i det pågældende land. I visse katolske lande er dog pavestolens diplomatiske repræsentant (nuntius) altid doyen. Doyenen optræder ved forskellige lejligheder som talsmand for det samlede corps diplomatique, men har ikke specielle rettigheder eller pligter.