nymfe
Nymfe, 1. kvindelig naturguddom (se nymfer); 2. ordet nymfe bruges også spøgefuldt om en smuk ung kvinde; 3. næstsidste hudskiftestadium hos insekter med ufuldstændig forvandling (se nymfer (leddyr)).
Nymfe, 1. kvindelig naturguddom (se nymfer); 2. ordet nymfe bruges også spøgefuldt om en smuk ung kvinde; 3. næstsidste hudskiftestadium hos insekter med ufuldstændig forvandling (se nymfer (leddyr)).
hjælp af blodvæske. Termen nymfe skal således ses som alternativ til larve, som beskriver ungdomsstadierne af de insekter, som undergår en fuldstændig forvandling, og hvor det sidste stadium inden voksenstadiet er en puppe. Læs mere i Den Store Danske forvandling
nymfe lever nedgravet i bunden i vandløb. Nogle døgnfluer er især knyttet til stærkt rindende vand, det gælder bl.a. vandløbsdøgnfluerne af slægterne Electrogena og Heptagenia, hvis fladtrykte nymfer bevæger sig hurtigt hen over klipper og store sten. De 5-11 mm
er i græsk mytologi en fællesbetegnelse for smukke kvindelige naturvæsener. Nymferne er knyttet til en bestemt lokalitet, som de værner, og hvor omkringboende mennesker dyrker dem og sommetider møder dem. Nymferne opfattes som udødelige eller med et meget længere liv
nymfer. Efter en række hudskifter bliver de fleste nymfer til sterile, vingeløse arbejdere og soldater. Der udvikles desuden en mindre kaste af supplerende kønsindivider, som træder til, hvis kongen eller dronningen dør. Differentieringen i kaster sker efter et kompliceret system
nymfer lever på planterødder i to eller flere år og kravler først op, når det sidste hudskifte skal ske. Disse nymfer graver i jorden vha. deres brede, skovlformede forben. En af arterne i Nordamerika, den 17-årige cikade, lever i
nymfer; de voksne, kønsmodne individer er kun fremme i få uger, hvor de parrer sig og lægger æg. De tidligste arter i slægten menes at være opstået i den geologiske periode Pleistocæn, der begyndte for ca. 1,6 mio. år
nymfer lever i rindende vand. De er udbredt over hele Jorden med ca. 3.500 arter, som fordeler sig på 16 familier. Slørvingerne har mange oprindelige træk fælles med græshopper og andre insekter med ufuldstændig forvandling. Den voksne slørvinge har to
nymfe (1895/96, Prins Eugens Waldemarsudde, Stockholm), hvis tilblivelse han skildrer i maleriet Selvportræt med faun og nymfe (1895, privateje). Hans livsværk omfatter også en større grafisk produktion af raderinger, præget af en hurtig og letflydende stregføring, fx dansescenen Valsen fra
nymfen Io. Zeus sendte derpå Hermes ned for at redde Io, og med fløjtespil og trylleurter fik han Argos til at blunde, hvorefter han dræbte uhyret. Hera forvandlede Argos til en påfugl, hvis hale er fuld af øjne. Siden antikken