nytår
Nytår er den første dag efter et årsskifte. Nytårsdagen var i den ældste romerske kalender den 1. marts, men blev flyttet til den 1. januar i 153 f.v.t., og Cæsar opretholdt datoen, da han indførte den julianske kalender i 45 f.v.t
Nytår er den første dag efter et årsskifte. Nytårsdagen var i den ældste romerske kalender den 1. marts, men blev flyttet til den 1. januar i 153 f.v.t., og Cæsar opretholdt datoen, da han indførte den julianske kalender i 45 f.v.t
(Symbolleksikon)
Nytår, i de fleste kulturer er nytår en af årets vigtigste fester. Den jødiske nytårsfest kan fx slet og ret kaldes “festen”. Nytår falder ikke alle steder den 31. dec.- 1. jan.; i fx jødisk og kinesisk sammenhæng er der
nytår, også kendt som Forårsfestivalen (Chunjie 春节), er den vigtigste traditionelle kinesiske højtid. Fejringen af det kinesiske nytår varer normalt i 15 dage og kulminerer med Lanternefesten. Månebaseret kalender Datoen for det kinesiske nytår bestemmes af den månebaserede kalender. Helligdagen
nytår år 45 f.Kr. efter dekret fra Julius Cæsar, som den fik navn efter. Ændringerne var så små som muligt: De korte måneder fik 30 eller 31 dage for at bringe antallet af dage op på 365. Februar forblev kort
Nytårs- og festfyrværkeri Fyrværkeri kan opdeles i to kategorier: nytårs- og festfyrværkeri. Sidstnævnte består principielt af de samme fyrværkeristykker som nytårsfyrværkeri, blot er de større, og der afbrændes flere samtidig. Desuden anvendes raketter sjældent i festfyrværkeri pga. nedfaldet (stokke, hylstre
nytår, samhain, der faldt mellem den 31. oktober og 1. november. I den britiske folketro blev denne nat betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor de afdøde kortvarigt kunne besøge deres efterkommere i de levendes verden. I Irland og Skotland er
nytåret og tilsvarende overgangsperioder midlertidigt gør det legitimt at holde andre for nar. Begrebet bruges både om en usandsynlig historie, som man den 1. april prøver at få andre til at tro på, og om den, der bliver narret. Oprindelse
nytåret til foråret. Fire af de gamle kanaanæiske månedsnavne er nævnt i GT, abib og siv ('aks, blomstring') om foråret, etanim og bul ('kraftige strømme, afgrøde') om efteråret. Bibelske månedsnavne I Det Gamle Testamente omtales de gamle månedsnavne abib og
bjergene. Festens højdepunkt indtræffer, når mænd, kvinder og børn iført lette sommerkimonoer danser i en cirkel; denne dans hedder bon-odori. Ved siden af nytåret er bon-festen den største familiefest i Japan. Læs mere i Den Store Danske buddhisme
papirflag eller lignende, der slynges op i luften når ladningen sprænges. Bordbomben er fremstillet til fredelige formål. Bordbomber bruges ved festlige lejligheder, især nytårsaften, hvor bomben stilles på bordet og antændes. Læs mere i Den Store Danske knallert fyrværkeri nytår