obol
var en græsk sølvmønt med en værdi af 1/6drakme. I Athen vejede en obol ca. 0,70 gram. Se også græsk møntvæsen. I europæisk middelalder brugtes obol som betegnelse for halvpenning.
var en græsk sølvmønt med en værdi af 1/6drakme. I Athen vejede en obol ca. 0,70 gram. Se også græsk møntvæsen. I europæisk middelalder brugtes obol som betegnelse for halvpenning.
Diobol, (af di- og obol), to-obol, græsk sølvmønt fra 500-t. f.Kr. og fremefter med en værdi af 1/3 drakme. I Athen vejede den ca. 1,4 g. Se også obol og græsk møntvæsen.
obol (=1/6 drakme) er vidnesbyrd om et præmonetært betalingssystem. Drakme betyder en håndfuld og obol et stegespid. Oboler omtales i antikke skriftlige kilder og er fundet i græske helligdomme. På Sicilien var hovedmøntenheden litra, i Syditalien nomos efter lokale vægtstandarder
opdelt i seks oboler, i Korinth dog i fire, og den gav navn til større nominaler som di-, tetra-, okto- og dekadrakmer, hhv. to-, fire-, otte- og tidrakmer. Benævnelserne 'håndfuld' og obol ('stegespid') er et vidnesbyrd om et præmonetært værdisystem.
obol (lille sølvmønt), som de efterlevende har lagt i munden på den døde. Den græske Charon fremstilles som en skægget ældre mand med hat og kappe i vasemaleriet siden 500-tallet f.v.t., bl.a. på gravvaser, hvor han ses i sin
Diobolos, (gr. di- + obolos), gammel græsk sølvmønt = 2 oboler.