oceanbundsspredning
Oceanbundsspredning, havbundsspredning, jordskorpedannende proces, hvorved der dannes ny oceanbundsskorpe langs de midtoceaniske rygge. Oceanbundsspredning er en af de fundamentale processer inden for pladetektonik.
Oceanbundsspredning, havbundsspredning, jordskorpedannende proces, hvorved der dannes ny oceanbundsskorpe langs de midtoceaniske rygge. Oceanbundsspredning er en af de fundamentale processer inden for pladetektonik.
Oceanbundsspredning Oceanbundsspredning, også kaldet havbundsspredning, er den proces, hvorved der dannes ny oceanbundsskorpe langs de midtoceaniske rygge. Den bevirker, at Jordens oceaner hele tiden vokser. Ifølge den pladetektoniske teori dannes der ny oceanbund langs de kontinentale riftzoner, når kontinenter bryder
oceanbundsspredning skilt fra. Midt i Tertiær fjernede New Zealand sig ligeledes ved oceanbundsspredning, hvorved Tasmanhavet blev dannet. Samtidig trængte havet ind i det nuværende Bass Strait og adskilte Tasmanien fra hovedlandet. I Bass Strait udvindes i dag olie. I Tertiær
oceanbundsspredning omkring Den Midtatlantiske Ryg (MAR), der strækker sig fra Grønlandshavet i nord til Bouvetøya i syd. Havet vokser i bredden med 3-4 cm pr. år omkring denne ryg. I Triasperioden for 250-210 mio. år siden udgjorde Nord
oceanbundsspredning, ledsaget af vulkansk aktivitet. Balkanbjergene blev sammen med Karpaterne dannet ved en alpin foldning i forbindelse med, at en del af Det Eurasiske Kontinent ved Adrias bevægelse mod nordvest blev presset mod øst. Balkans ældste bjerge, Rodopibjergene, hvori der
oceanbundsspredningen. Materialet består af vulkanske dannelser, der kan sammenlignes med de basalter, der findes på land i de tertiære vulkanprovinser. De havdækkede kontinentalskorpeområder kan betragtes som en fortsættelse af landområderne. Ud for grundfjeldsområderne består zonen nærmest kysten for det meste
oceanbundsspredning og subduktion spiller en vigtig rolle (se pladetektonik); fx brød Det Indiske Subkontinent i Kridttiden op fra Antarktis og Afrika og bevægede sig med ca. 14 cm pr. år mod nord, indtil det i Eocæn kolliderede med Asien, hvorved
halvøen Reykjanesskagi på SV-Island. Ryggen er en del af Den Midtatlantiske Havryg og således en del af grænsen mellem Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade; se pladetektonik. Oceanbundsspredningen sker med en hastighed på ca. 1 cm pr. år.
oceanbundsspredning og hot spot-aktivitet, kan vulkanerne nå op over havniveau som fx på Island. Flere steder optræder vulkaner på havbunden i en vis afstand fra oceanryggene, fx Galápagosøerne, Azorerne, Kap Verde og De Kanariske Øer. De kan her opbygge
(Naturen i Danmark)
oceanbundsspredning mod periodens slutning formindskedes gasudslippet fra vulkaner langs de midtoceaniske rygge, og atmosfærens indhold af drivhusgasser faldt dermed. Det førte til svagere drivhuseffekt og dermed mindre opvarmning af Jordens atmosfære. Hævning af kontinenterne under den verdensomspændende Alpine Bjergkædefoldning (kapitlet