oceandyb
er den del af oceanerne, der ligger under 6000 meters dybde. Læs mere i Den Store Danske dybhav
er den del af oceanerne, der ligger under 6000 meters dybde. Læs mere i Den Store Danske dybhav
oceandyb ("dybhavsgrave"), hvor oceanisk lithosfæreplade synker ind og i de såkaldte subduktionszoner føres ned under øbuerne til 650-700 km dybde. Det er de tektoniske og magmatiske processer i disse zoner, der producerer ny kontinentskorpe; det sker dels ved, at
oceandybets bund. Parasitiske rundorme findes hos mange hvirvelløse dyr, hos alle hvirveldyr og i planter. Rundorme kan optræde i meget store mængder, fx 20 mio. pr. m2 græsmark. Nogle arter tåler udtørring i lange perioder. En særpræget fritlevende rundorm er
oceandyb føres skråt ned under den øvre plade. Oceanbundspladen, som bevæger sig 1-10 cm nedefter pr. år, danner en hældende og stiv flap, der gennembryder asthenosfæren og fortsætter ned i mesosfæren til 600-700 km dybde, se Jorden (opbygning