oldenår
er år med rigelig frugtsætning hos bøg og eg. Oldenår forekommer med forskelligt mellemrum, i Danmark oftest hvert 4.-6. år, gerne året efter en varm og tør sommer.
er år med rigelig frugtsætning hos bøg og eg. Oldenår forekommer med forskelligt mellemrum, i Danmark oftest hvert 4.-6. år, gerne året efter en varm og tør sommer.
Oldenår er år med særlig rigelig frugtsætning hos bøg og eg. Oldenår kan forudses allerede det foregående efterår, idet de bøgeknopper, som indeholder blomster, er meget tykkere og mere butte end de sædvanlige spidse knopper. Frost o.a. kan dog skade
af tamsvin blev indtil udskiftningen i slutningen af 1700-t. drevet ud i skovene, hvor de kunne leve af olden, orme, insekter o.l. Produktionen af bog varierer stærkt fra år til år; år med høj produktion er kendt som oldenår.
oldenår. Eller de kunne være afgifter for det gæsteri, som bonden kunne yde sin herre i form af kost og logi til et vist antal ryttere og heste, altså ikke årligt fastsatte afgifter. Men de tenderede mod at blive faste
(Trap Danmark)
oldenår. For eftersom bøge- og egetræer først sætter frugt, når de er 40‑50 år gamle, tilhørte disse frugter herremanden, og bønderne måtte betale med penge eller levende svin. Men i takt med at der blev længere mellem overskovstræerne, faldt
(Dansk Pattedyratlas)
oldenår kan der fødes unger så sent som november-december i modsætning til de frøfattige år, hvor formeringen hører op i september-oktober. Bestandene af halsbåndmus synes imidlertid hårdere reguleret gennem sociale processer end hos rødmus, så i oldenår, hvor
(Naturen i Danmark)
Oldenår kan for en tid tiltrække store flokke af ringduer og finker, navnlig kvækerfinker. I det store oldenår i 1976 var der således flokke på flere millioner nordiske kvækerfinker som åd løs i de danske bøgeskove. Smådyrene Bøgeskovens smådyrliv er
(Naturen i Danmark)
oldenår. Når det gælder skjul og redemulighed, er der i princippet to muligheder: træhuller eller åbne reder i løvhang, kvas eller bundvegetation. Figur 8-22 viser skematisk, hvordan fuglebestanden varierer, efterhånden som en skov eller en bevoksning gror op og
(Naturen i Danmark)
oldenår kan rådyret i perioder leve næsten udelukkende af de fedt- og stivelsesholdige bog og agern. Rådyrets livret i det vestlige Jylland er lyngskud, mens anemoner udgør op mod en fjerdedel af rådyrets samlede fødeindtag i det østlige Danmark. Om
(Trap Danmark)
oldenår indsamles der store mængder bog til det øvrige danske skovbrug. I Dyrehaven finder man også Hingstbjergbøgene, som med deres knap 40 m er blandt Danmarks højeste bøgetræer. Hist og her brydes skoven af åbne arealer med bl.a. overdrev, moser