oldpreussisk
Oldpreussisk, uddødt baltisk sprog, som taltes indtil begyndelsen af 1700-t. i det tidligere preussiske område omkring Kaliningrad og i Polens nordøstlige del.
Oldpreussisk, uddødt baltisk sprog, som taltes indtil begyndelsen af 1700-t. i det tidligere preussiske område omkring Kaliningrad og i Polens nordøstlige del.
oldpreussisk, der uddøde før år 1700. Oldpreussisk er skriftligt overleveret i dobbeltsprogede (tysk-oldpreussiske) ordlister og i oversættelser af Martin Luthers Katekismus fra 1400-1500-tallet. Andre, nu uddøde, baltiske sprog omfatter de sparsomt overleverede jatvingisk, kurisk, selisk og zemgalisk
oldpreussisk. Derimod er livisk og estisk ikke baltiske sprog, men tilhører de finsk-ugriske sprog. For at bidrage til begrebsforvirringen skal det nævnes, at Østersøen på engelsk, fransk og flere andre sprog kaldes for 'Det Baltiske Hav'. Baltikum sammenlignet med
oldpreussisk, der er overleveret fra 1400-1500-tallet. Litauisk har bevaret mange gamle indoeuropæiske træk. Det tidligst overleverede slaviske sprog er oldkirkeslavisk eller oldbulgarsk fra 800-tallet. Endelig blev tokharisk, der kendes i to varianter fra 500-700-tallet, først
valodas vārdnica (6 bind, 1923-46, s.m. K. Mühlenbach (1853-1916)) har han haft særdeles stor betydning for beskrivelsen og standardiseringen af det lettiske sprog. Herudover har Endzelīns udforsket litauisk og det nu uddøde oldpreussisk, jf. bl.a. Altpreussische Grammatik (1944).
oldpreussisk, hvor en række lighedstræk bl.a. inden for ordforråd, afledning, bøjning og lyd (herunder ordaccenten) tyder på en fælles oprindelse i et baltoslavisk ursprog. De slaviske sprog har udviklet sig fra protoslavisk, hvis kerneområde frem til 400-tallet sandsynligvis lå