omvending
En omvending er en omlægning af en akkord, hvorved andre toner end grundtonen lægges i bassen.
En omvending er en omlægning af en akkord, hvorved andre toner end grundtonen lægges i bassen.
Omvending - bassen, inden for kontrapunkt det samme som inversion (se nodeeksempel til augmentation). Inden for harmonilæren betegner ordet den omlægning af en akkord, der fremkommer, ved at en anden akkordtone end grundtonen lægges i bassen.
omvending af tidsaksen, en ombytning af fortegnet på en elektrisk ladning eller en kombination af to eller flere af sådanne operationer. Fysiske symmetrier kan udvides til skaleringsoperationer, som de fx kendes fra logaritmiske spiraler og fra fraktale strukturer. Her gentager
omvending (peripeteia) i handlingen af komplekse tragedier. Den naturlige verden Aristoteles så det som sit mål at formulere grundprincipperne for den empirisk foreliggende, naturlige verden, sådan som de tager sig ud for fornuften, og sådan som de efter hans opfattelse
omvending af de virkelige forhold som Adams; mens han dannes af jorden, opstår hun af mandens krop (et ribben). Eva vækker Adams jubel; fra nu af skal mand og kvinde blive til "ét kød". Eva lader sig forføre af slangen
omvending), augmentation (længere nodeværdier) og diminution (kortere nodeværdier), ligesom det kan tætføres, dvs. at den ene stemme imiterer den anden, endnu inden denne har ført temaet til ende. Fugaen optræder især i musik fra baroktiden (ca. 1600-ca. 1750). Den
stærkt satirisk og gennemfører omvendingen helt ned i sproget, er oversat til flere sprog. Herudover har Brantenberg forsvaret sit køns politiske og seksuelle rettigheder i Opp alle jordens homofile (1973, da. Rejs jer fordømte!, 1974) og i flere selvbiografiske romaner.
omvendinger og individets handlekraft. Der er oprør i Boccaccios menneskecentrerede livssyn med intelligens og erotik som drivkraft. Det er sådanne spændinger, der opfattes som moderne. I Rabelais' 1500-tals-fortællinger om Gargantua og Pantagruel mødes modsætningerne og presses til det
omvending osv.). Nævnes bør i denne forbindelse den overlegne kontrapunktiske fantasirigdom, der kendetegner hans orgelkoraler. I sin stræben efter at opnå det fuldendte lagde Bach ofte tidens forskellige musikalske udtryksformer til grund for en række samlinger, der efter sædvanen omfatter
Katastrofe, (af gr. katastrophe 'omvending, omstyrtelse', af kata- og afledn. af strephein 'vende'), se naturkatastrofe.