oogami
Oogami, (af gr. oon 'æg' og -gami, se -gam), befrugtning mellem en stor, ubevægelig ægcelle og en væsentlig mindre, oftest bevægelig hanlig celle. Se formering.
Oogami, (af gr. oon 'æg' og -gami, se -gam), befrugtning mellem en stor, ubevægelig ægcelle og en væsentlig mindre, oftest bevægelig hanlig celle. Se formering.
oogami. Ved isogami er gameterne ens af udseende og størrelse, og de kan derfor ikke henføres til et bestemt køn. Hos nogle arter kan gameter fra samme individ smelte sammen, men oftest stammer de fra genetisk forskellige individer, såkaldte parringstyper
oogami). I forbindelse med kønnet formering sker der et skifte mellem to kernefaser; en haploid (med ét sæt kromosomer) og en diploid (med to sæt kromosomer). Tre typer af livshistorier er repræsenteret hos alger, afhængigt af, hvilken kernefase individerne har
oogami, er vidt udbredt. De simpleste grønalger er flagellater og har oftest to eller fire flageller i cellens forende, fx Chlamydomonas og den kolonidannende Volvox. Hos andre arter optræder flagelbærende stadier i form af zoosporer, som bidrager til hurtig opformering
oogami (se formering), genoprettes den maksimale størrelse, idet zygoten vokser i omfang og udvikles til en auxospore. De ældste fossile kiselalger er 120 mio. år gamle. Ved sedimentering af kiselalger i produktive vandområder er der bl.a. i Tertiærtiden dannet tykke
Oo-, (af gr. oon æg), æg-; ægge-; vedr. æg (fx oogami); det samme som ovi-; det samme som ovo-.