opera seria
Opera seria er et italiensk ord for alvorlig opera eller den "store opera".
Opera seria er et italiensk ord for alvorlig opera eller den "store opera".
opera buffa, men har talt dialog i stedet for sungne recitativer. I England blev den italienske opera seria, der blandt andet var repræsenteret af Händel, parodieret i opera ballads som fx John Gays The Beggar's Opera (1728). Klassik og
opera seria. Som søn af en hornist og en sangerinde fik han tidligt en musikalsk uddannelse i fødebyen Pesaro og i Bologna, hvor han skrev sin første opera som 16-årig. Gioacchino Rossinis tidligste værker var succesrige buffooperaer, men kendt
opera seria, opéra comique), men sigtede også i sine reformoperaer på at befri opera seriaen fra dens skabelonmæssige form. Wienersyngespillet, der har rødder i folkelige komedier med musikalske indslag, udviklede sig efter 1760 under påvirkning af opera buffa og opéra
opera seria, der var et bestillingsarbejde til karnevallet i Milano, hvor den blev uropført i 1770. Den seks timer lange opera fik en positiv modtagelse og blev opført 21 gange, men derefter først genoplivet i 1900-tallet i forkortet form
en fiasko ved uropførelsen, men ved de efterfølgende opførelser i Prag blev den godt modtaget af publikum. Den blev ovenikøbet opført i London i 1806 som den første opera af Mozart. Læs mere i Den Store Danske opera opera seria
fra begyndelsen af 1730'erne turnerede i Europa med et repertoire, der omfattede både opera seria og opera buffa. Truppen, der bl.a. havde Paolo Scalabrini, Christoph Willibald Gluck og Giuseppe Sarti som dirigenter, optrådte 1747-56 på Charlottenborg i København.
opera udviklede sig i anden halvdel af 1700-tallet i to retninger: den alvorlige opera seria, der videreførte den ældre tradition, og den komiske opera buffa, der har rod i intermezzoet, og som bl.a. Domenico Cimarosa bidrog til. I midten
Leonardo Vinci, ca. 1690-1730, italiensk komponist. Med sine over 30 operaer fik Leonardo Vinci især betydning for udviklingen af opera seria, som han berigede med en melodisk enkelhed og elegance. Se opera.
opera) Niccola Vaccai (1790-1848) Giulietta e Romeo, 1825 (opera) Vincenzo Bellini I Capuleti e i Montecchi, 1830 (opera seria) Hector Berlioz Roméo et Juliette, 1847 (dramatisk symfoni) Charles Gounod Roméo et Juliette, 1867 (opera) Peter I. Tjajkovskij Romeo og