operant – fremmedord
Operant, (af lat. operans, af operari), virksom; virkende.
Operant, (af lat. operans, af operari), virksom; virkende.
Begrebet operant bruges inden for psykologi om adfærd, som er en tilsigtet, viljekontrolleret reaktion i en vis problemsituation; det modsatte af respondent.
Operant betingning Indenfor operant betingning anvender man begreberne positiv og negativ forstærkning (på engelsk reinforcement) til at beskrive den forstærkende effekt af henholdsvis positive og negative reinforcere. Når mad præsenteres, kaldes det for positiv forstærkning og når smerte fjernes, kaldes
operant betingning. Klassisk betingning Klassisk betingning blev opdaget af Ivan Pavlov omkring 1920. I sine forsøg sikrede han sig først, at lyden af en metronom ikke fremkaldte spytsekretion hos en hund. Men efter at han havde fodret hunden nogle gange
Operant betingning Operant betingning dækker det velkendte fænomen, at ros eller anden belønning øger motivationen for at gentage en handling, hvilket er tegn på at adfærden forstærkes. Modsat fører straf til, at handlingen undgås og måske udslukkes. Hvis det ikke
operant betingning gennem eksperimenter med dyr, og han har bl.a. arbejdet for udbredelsen af falsifikation som metode i psykologi. Han mente, at psykologi burde baseres på objektive undersøgelsesmetoder fremfor subjektive beskrivelser og abstrakte henvisninger til sindet eller hjernen. Skinner var
Forstærkning, adfærdspsykologisk begreb, se operant betingning. Læs mere i Den Store Danske behaviorisme adfærdsterapi B. F. Skinner betingning
Begrebet respondent bruges inden for psykologi om adfærd, som er en direkte reaktion på en stimulus (betinget refleks); det modsatte af operant.