opponere
Opponere, 1) fremkomme med modsigelser og indvendinger; gøre opposition. 2) ved doktordisputatser kritisere doktorandens afhandling.
Opponere, 1) fremkomme med modsigelser og indvendinger; gøre opposition. 2) ved doktordisputatser kritisere doktorandens afhandling.
opponenter: De universitetsudpegede, normalt to, som opponerer ex officio, dvs. på embeds vegne, og de ikke-officielle, som opponerer ex auditorio, dvs. fra auditoriet, idet det står enhver åbent at melde sig som opponent ved en disputatshandling. Se også doktor.
opponerede imod konservatismen i Wiens kulturliv, blandt andre digteren Peter Altenberg, maleren Gustav Klimt og arkitekten Adolf Loos. Alban Bergs kompositioner indtil 1910, herunder mange sange, klaversonaten opus 1 og strygekvartetten opus 3, viser en udvikling fra senromantisk liedkunst i
opponerede mod den dobbelte moralske standard, der er lagt på kvinder, især påstanden om, at kvinders dyd primært består i kyskhed. Hun argumenterede for, at dette mindsker kvinders selvværd. Hun pointerede også, at det at være stolt af sin kyskhed
verset, og til smidighed, der modvirker monotoni. Her har aleksandrineren i Frankrig og blankverset hos os vist størst livskraft. I 1700-t.s borgerlige drama begyndte man at opponere mod verset, men først med naturalismen og det moderne drama sejrede prosaen.
opponeret imod forestillingen om et distinkt fotografisk billedsprog og i stedet har ladet deres billeder indgå i mere komplekse sammenhænge, fx installationer og konceptuelle kunstneriske projekter. En stor del af fotograferne foretrækker simpelthen at kalde sig kunstnere. I 1980'erne
i 1529 og 1532 kampene mod tyrkerne. I 1535 ægtede han Christian 2.s datter Dorothea og deltog i Grevens Fejde i håb om at opnå den danske trone. Senere opponerede han mod kejser Karl og nærmede sig Det Schmalkaldiske Forbund.
Frondere, (af fr. fronder opponere mod, egl. slynge, kaste), gøre opstand; slutte sig til de politisk utilfredse.
opponerede i skrift og tale mod kolonistyrets umyndiggørelse og forskelsbehandling. Samtidig indledtes en produktiv kunstnerisk karriere. I 1945 valgte han under et Danmarksophold at træde ud af politik og gik på Kunstakademiet i København 1947-50. Han foretog mange studierejser
opponerede imod New Deal og amerikansk intervention i Europa, og efter 2. Verdenskrig var han formand for to kommissioner, som bl.a. foreslog effektivisering af statsadministrationen. Hoover skrev flere bøger om politiske emner og oprettede i 1919 forskningsinstitutionen The Hoover Institution