ordinarium
er de fem dele af den romerskkatolske messe: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, hvis tekster forbliver uforandrede – modsat messens proprium, hvis tekster skifter efter kirkeårets søndage, fester og helgenfester.
er de fem dele af den romerskkatolske messe: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei, hvis tekster forbliver uforandrede – modsat messens proprium, hvis tekster skifter efter kirkeårets søndage, fester og helgenfester.
ordinarium. Anråbelsen kan dateres til antikken, men den indførtes først i 500-tallet i den romerske ritus som et litani med bønsanliggender og menighedens svar, "Kyrie eleison". Senere blev kun anråbelserne bevaret, men blev suppleret med Christe eleison (græsk for
ordinarium. Den lille doksologi, Gloria Patri et Filio et Spiritui Sancto med eftersætningen sicut erat in principio, et nunc et semper, et in saecula saeculorum. Amen. ('Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu
ordinarium, nemlig Kyrie, Gloria, Sanctus og Agnus Dei, indeholder Graduale Romanum 18 sæt melodier (sæt i betydningen cykliske messer), der anvendes på forskellige tider af kirkeåret (for eksempel messe 1 til påske, messe 11 på almindelige søndage, messe 17 uden
ordinarium består af de fem dele, hvis tekster forbliver uændrede: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei; messens proprium omfatter de fem dele, der har vekslende tekster afhængigt af dagens tema: introitus, graduale, alleluia (halleluja med sekvens) eller tractus, offertorium
er de dele af den romerskkatolske messe, hvis tekster skifter efter kirkeårets søndage, fester og helgenfester – modsat messens ordinarium, hvis tekster forbliver uændret. Propriet omfatter introitus, graduale, alleluia (halleluja) eller tractus, sekvens, offertorium og communio.
ordinarium med tekst fra Es. 6,3 og Matth. 21,9. De gregorianske melodier, der næsten alle er rigt udsmykket med melismer og motivgentagelser, er ofte blevet lagt til grund for flerstemmige udsættelser. Mange komponister har med et fyndigt og