orkestrering
Orkestrering, (se orkestrere), det at orkestrere.
Orkestrering, (se orkestrere), det at orkestrere.
orkestrering og form Arnold Schönberg skrev Gurrelieder for et monumentalt ensemble. Foruden et enormt orkester kræver værket fem vokalsolister, blandet kor og en fortæller. Fortælleren fremfører sin tekst med Sprechstimme, en melodramatisk rytmisk recitationsteknik, som Schönberg udviklede yderligere i senere
orkestrering og komponerede 3. akt på grundlag af Borodins efterladte skitser. De berømte Polovetserdanse i 2. akt blev komponeret i 1875. Operaen udmærker sig især ved de prægtige kor og dansescener, den orientalsk farvede harmonik og den fine anvendelse af
for en anden besætning end den oprindelige. Arrangementer er især udbredte inden for populærmusik og jazzmusik. I klassisk musik skelnes mellem arrangementer til praktisk brug (fx klaverudtog) og kunstnerisk betonede arrangementer (fx orkestrering). Læs mere i Den Store Danske arrangør
orkestrering). Carl Maria von Webers musikalske stil har et umiskendeligt personligt præg i sin smidige forslagsmelodik, de stramme punkterede rytmer og harmonikken med dens formindskede septimakkorder. Foruden de mange blæsersoli, især for yndlingsinstrumenterne klarinet og horn, ofte i uvante tonelejer
romantiske tradition fra Anton Bruckner og Gustav Mahler. Blandt hans større værker er flere operaer, blandt andre Marie Antoinette och hennes kärlek till Axel von Fersen (1998) og Svall (2002-03). Daniel Börtz underviser i orkestrering ved Musikhögskolan i Stockholm.
samtidstruende motiver en kulturel nedgangstid, men i en sprogligt rig orkestrering. Karlfeldt blev medlem af Svenska Akademien i 1904. Han modtog Nobelprisen i 1931 efter sin død. Læs mere i Den Store Danske Sveriges litteratur modtagere af Nobelprisen i litteratur
orkestreringen var færdig, fuldførte hans elever Bretisla Bakala (1897-1957) og Oswald Chlubna (1893-1971) den. Samtidig omarbejdede de dele af værket, bl.a. slutningen, så operaen endte mere optimistisk, end den var tænkt fra Janáčeks side. Fra det døde hus
orkestrering. Blandt de mest karakteristiske album fra denne periode kan nævnes In the Wee Small Hours (1954), A Swingin' Affair! (1957) og Only the Lonely (1958). Frank Sinatras skuespilkarriere Parallelt med denne relancering udviklede Frank Sinatra sit talent som skuespiller
orkestrering. Hans anvendelse af ledemotiver er diskret, men virkningsfuld, mere beslægtet med den tidligere brug af "erindringsmotiver" end med Richard Wagners forfinede metamorfoseteknik. I de "eksotiske" operaer indgår musikalsk lokalkolorit, fx kinesisk pentaton melodik i Turandot og japanske melodier i