otolit
Otolit, (af gr. ous 'øre', gen. otos, og lithos 'sten'), øresten, se benfisk, fiskeribiologi og aldersbestemmelse.
Otolit, (af gr. ous 'øre', gen. otos, og lithos 'sten'), øresten, se benfisk, fiskeribiologi og aldersbestemmelse.
otolit), sjældnere ud fra knogler. I fiskenes indre øre findes et balanceorgan med en øresten, som vokser i takt med fisken, hvorved der dannes årringe i ørestenen. Mængden af kalk og organisk stof veksler med ændringer i fødeindtag, temperatur og
otolit) er navnet på tre kalklegemer i det indre øre. De findes i nogle hulrum, der på indersiden er beklædt med sansehår. Ved at registrere, hvilke sansehår der påvirkes af ørestenen, kan fisken opfatte, hvordan den er orienteret i vandet
otolit, se også aldersbestemmelse). Væksten afhænger af temperaturen samt af mængden af egnet føde i omgivelserne, hvorfor studier af fødeindtaget er en vigtig fiskeribiologisk disciplin. Dødeligheden i en fiskebestand er dels en naturlig dødelighed, dels en såkaldt fiskeridødelighed. Ved førstnævnte
otolit), som hviler mod sanseceller i sækkenes væg. Ørestenene har større massefylde (og dermed inerti) end endolymfen. Lydbølger, der fra vandet forplantes gennem fiskens hoved, vil derfor få sansecellerne til at vibrere i forhold til otolitten, hvorved sansehårene bøjes. Øret
Øresten, otolit, kalksten i det indre øre hos benfisk; benyttes bl.a. til aldersbestemmelse i fiskeribiologien.