pælerod
Pælerod, lodret voksende rod hos mange nøgenfrøede (fx nåletræer og ginkgo) og tokimbladede planter (fx gulerod og eg). Fra pæleroden kan der dannes siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. Se også trevlerod.
Pælerod, lodret voksende rod hos mange nøgenfrøede (fx nåletræer og ginkgo) og tokimbladede planter (fx gulerod og eg). Fra pæleroden kan der dannes siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. Se også trevlerod.
pælerod, flere gange fjersnitdelte blade og blomster i dobbeltskærm. Storsvøbet er ofte veludviklet og fliget, og frugterne er forsynet med torne og hagebørster. Vilde former af almindelig gulerod, Daucus carota, er vidtudbredt i Syd- og Mellemeuropa. I Danmark er de
pælerod, fjersnitdelte blade, gule blomster og flade, elliptiske frugter; planten indeholder stoffer, der kan fremkalde hudirritation. Den dyrkede form har en tyk, hvidlig, aromatisk pælerod, der bruges som grøntsag, især i supper. Pastinaks historie Pastinak blev forædlet og dyrket allerede
pælerod, der efterhånden svulmer op og opfylder den tredje vigtige funktion: at være depot for oplagsnæring. Fra pæleroden kan der dannes sekundære rødder, siderødder, som vokser vandret eller skråt gennem jorden. Hos enkimbladede planter, fx græsserne, og hos en del
pælerod; de store blade sidder i en roset på en kort stængel. De klokkeformede og hvidligt-grønne blomster sidder enkeltvis på lange stilke; frugten er et gult bær. Alrune indeholder de meget giftige alkaloider scopolamin og hyoscyamin, som også kendes
pælerod. Den bliver 30-80 cm høj. Bladene er modsatte, æg- til lancetformede og firedelte. Blomsterne er rødlilla og sidder i kurvlignende hoveder. Den blomstrer i juni-august. Frøene spredes af myrer. I Danmark er blåhat almindelig i hele landet
pælerod, der i Kina har været brugt i årtusinder som helsebringende universalmiddel. En anden art, amerikansk ginseng (P. quinquefolium) af lignende udseende vokser i Canada og det østlige USA; den menes at være af ringere kvalitet. "Russisk rod" eller "sibirisk
med hvide blomster, 30-80 cm høj, med håret, forneden rødplettet stængel; blomsterstanden er en dobbeltskærm med talrige småsvøbblade. En anden art, knoldet hulsvøb, C. bulbosum, er meget sjælden i Danmark, men blev tidligere dyrket for den spiselige, pastinaklignende pælerod.
pælerod og brunrøde blomster. Delfrugterne er forsynet med krogbørster og spredes med dyr. Planten har en ubehagelig, vammel lugt og indeholder bl.a. giftige alkaloider. Den har været brugt som lægeplante. Hist og ses ses også kinesisk hundetunge (C. amabile), der
pælerod. Hos enkimbladede planter, hvor der oftest udvikles et trevlerodssystem, ophører kimrodens vækst derimod efter kort tid, og den videre roddannelse sker som sidestillede udvækster fra stænglens nedre del, dvs. birodsdannelser. Frø spirer epigæisk (over jord) eller hypogæisk (under jord