pøbel
Pøbel, ældre, nedsættende betegnelse for den laveststående del af en befolkning, især i en storby. Også brugt om rå, ukultiverede personer.
Pøbel, ældre, nedsættende betegnelse for den laveststående del af en befolkning, især i en storby. Også brugt om rå, ukultiverede personer.
flugtforsøg i 1791. Som svensk diplomat arbejdede han aktivt for en krig mod revolutionen. Von Fersen blev - uden at myndighederne greb ind - dræbt af den stockholmske pøbel, der uberettiget anså ham for medskyldig i den svenske tronfølger Karl Augusts død.
Janhagel, (via platty. Jan hagel af holl. Janhagel, af personnavnet Jan Johannes + hagel egl. samme ord som hagl (efter brugen af holl. hagel i eder)), pøbel; pak.
King Mob er et engelsk udtryk for "Kong Pøbel" eller mob.
Krapyl, (fr. crapule fylderi, pak, af lat. crapula rus), pøbel; udskud.
pøbelen med sin råhed, vulgaritet og mangel på dannelse. I den politiske friheds fravær bliver 1800-t.s Tyskland i sit borgerskabs øjne til "das Land der Dichter und Denker" 'digternes og tænkernes land'. Kultur som fælles identitet Det var en
Mob, (eng., forkortelse af et forældet mobile, af lat. mobile vulgus letbevægelig folkemasse), pøbel.
Odi profanum vulgus et arceo, (lat.), jeg hader den rå pøbel og holder mig den fra livet.
pøbels optøjer under Dreyfusaffæren, og han blev overbevist om, at den eneste løsning på det jødiske problem var en eksodus til eget hjemland. Hovedtanken i hans bog Der Judenstaat (1896) er, at det jødiske problem ikke kan løses ved assimilation
Det afgørende slag fandt sted ved Cremona, hvor Vitellius' tropper blev slået. Efter voldsom uro og hårde gadekampe i Rom blev Vitellius lynchet af pøbelen. Han nåede at reformere prætorianergarden, men ellers satte hans korte regeringstid sig ingen nævneværdige spor.