pønitense
Pønitense betyder kirkebod eller anger.
Pønitense betyder kirkebod eller anger.
Penitens, se pønitense.
(Dansk Biografisk Leksikon)
pønitensen" eller bodsfromheden blev sat i højsædet. Det kan fx ses i hans latinske litaniprædikener som er en slags modeller for prædikener på bededagene, udgivet til vejledning for landets præster. R.s forfattervirksomhed var i det hele også i hans bispetid
(Dansk Biografisk Leksikon)
pønitense". Af lignende karakter er En Trøstescrifft til Morten Skinkel og han søstre, 1587. S. udtrykker sig klart og jævnt i en egen trohjertet sprogtone, let tilgængelig for menigmand, og er ved sin fromhedstype, idékreds og fremstillingsform typisk for den
(Dansk Biografisk Leksikon)
pønitense. Familie Forældre: købmand Jens K. (død 1618) og Dorete Lauridsdatter (begr. i Fårevejle mellem 1628 og 50). Gift 1. gang 26.10.1628 i Føllenslev med Bodil Nielsdatter, født 1604, død 1633, d. af provst, sognepræst i Føllenslev-Særslev Niels Hansen
(Dansk Biografisk Leksikon)
Pønitense". Men H.s kritiske individualisme drev ham under indflydelse af de svenske separatisters besøg i efteråret 1734 længere til venstre. Han anså kirken for at være frafalden, men såvel præsterne som menighedens medlemmer måtte være rene og hellige for at
(Dansk Biografisk Leksikon)
pønitense: "Nu staaer jeg ganske anderledes paa Pletten end jeg nogensinde har gjort" (ib.229). Så kom 13.3.1847 Opbyggelige Taler i forskjellig Aand. I første afdeling skriftemålstalen: "Hjertets Reenhed er at ville Eet", nemlig hvad Gud vil; i modsat fald er
(Danmarkshistorien)
pønitense og ydmygede sig af fuld overbevisning. Han spiser ikke kød og sover uden seng og bærer bodsdragt på den bare krop, faster …” Kort sagt vidste kongen udmærket, hvorledes en from pilgrim på vej til Det hellige Land bærer sig
(Dansk litteraturs historie)
pønitense- eller bodssalmen, der afrunder dagen, over dette tidsskema som udtryk for viljens udbytte af morgen- og aftensangens selverkendelse. Tidesangene skildrer jegets skæbne, bodssalmen sammenfatter dets skyld og vilje til forvandling. Dette perspektiv blev yderligere pointeret, da samlingen i senere
(Dansk litteraturs historie)
pønitense, kirke, ægteskab, verdslig øvrighed, om kors og trøst, bøn og taksigelse, død og begravelse samt dommedag og evangelium. Begrundelsen for arrangementet er dog mere pragmatisk end dogmatisk: „paa det at mand dissbedre kunde finde de Psalmer / som komme offuer