pælekrebs
er en art af tanglus (isopoder), der angriber træværk i bolværker, træskibe mv. Den er vidt udbredt i danske farvande, men mangler i den meste af Østersøen, da saltholdigheden er for lav. Den ca. 5 mm lange hun gnaver overfladiske
er en art af tanglus (isopoder), der angriber træværk i bolværker, træskibe mv. Den er vidt udbredt i danske farvande, men mangler i den meste af Østersøen, da saltholdigheden er for lav. Den ca. 5 mm lange hun gnaver overfladiske
pælekrebs træborende. En hel del er udstyret med gribekløer og lever som snyltere udvendigt på fisk eller i mundhulen eller gællehulen; andre (Bopyridae, tidl. Epicaridea) er indvendige parasitter på andre krebsdyr og kan være så stærkt omdannede (fx sækformede), at
pælekrebs, Isopoda); lyskrebs (Euphausiacea) og tibenede krebsdyr (Decapoda). Decapoderne opdeles i følgende: penæide rejer og pudserejer (Dendrobranchiata); ægte rejer (Caridea); hummergruppen (Astacida); muldvarpekrebs (Thalassinidea); langustere (Palinura); troldhummere, porcelænskrabber, eremitkrebs og troldkrabber (Anomura) og krabber (Brachyura). Klassen krebsdyr (Crustacea) hører til
(Naturen i Danmark)
pælekrebs (se boks 8-4). Stenrevene blev dannet under istiderne (se De danske farvandes geologi). På lavere vand er de blevet kraftigt reduceret på grund af stenfiskeri. Stenrevene på større dybder er ofte skjult af pålejret sediment, men hvor det
(Dansk Biografisk Leksikon)
pælekrebs i Hirtshals. Han klarlagde hidtil ukendte træk i disse skadedyrs biologi og angrebsmåde og eksperimenterede med beskyttelsesmidler, men det kom til et brud med ingeniørerne, og den afsluttende rapport i 1950 blev ikke efter hans ønske. P.L. Kramp omfattede
(Naturen i Danmark)
pælekrebs (arter af slægten Limnoria) overalt i verdenshavene. Spredningen aftog med indførslen af stålskibe i sidste halvdel af 1800-tallet. Men så opstod problemer med ballastvand. Når et skib fylder sine ballasttanke i et farvand, kan der komme blinde passagerer