palæograf
Palæograf, (gr. palæo- + -graf), person, der er kyndig i palæografi.
Palæograf, (gr. palæo- + -graf), person, der er kyndig i palæografi.
palæograf og historiker. Bruckners arbejdsfelt var europæisk middelalder, og han bidrog desuden til udforskningen af schweizisk kirkehistorie. I Scriptoria medii aevi Helvetica (1935-1978) kortlagde han schweizisk skriftkultur. Fælleseuropæisk grundlag og sigte har Chartae Latinae Antiquiores (1945 ff, sammen med
og fremmest palæograf og bl.a. medarbejder på Codices Latini Antiquiores, 1-12 (1934-71), der er en udgave af latinske boghåndskrifter indtil 800 e.Kr. Blandt hans øvrige produktion må særlig fremhæves Paläographie des römischen Altertums und des abendländischen Mittelalters (1979).
og lokalisering af en given tekst, dels at redegøre for skriftens udvikling i bredeste forstand. Nogle palæografer regner også fremstillingen af boghåndskrifter som fysiske genstande med til palæografiens område, andre regner det for en særskilt disciplin, codicologi. Se også håndskrift.
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
palæograf, håndskriftkyndig. I forbindelse med ansættelsen ved encyklopædien blev hun, igen ved Drachmanns mellemkomst, opfordret til at udgive Suda. Dette værk fra Byzans fra omkring år 1000 var det omfangsrigeste af de græske middelalderleksika, og skønt dets indhold for store