palæolitisk
Palæolitisk, (se palæolitikum), tilhørende palæolitikum; det modsatte af neolitisk.
Palæolitisk, (se palæolitikum), tilhørende palæolitikum; det modsatte af neolitisk.
Palæolitisk kunst Fra mellempalæolitikum kendes tilløb til kunst, hvor knogler eller sten bærer streger eller fordybninger. Med fremkomsten af det moderne menneske i Europa i yngre palæolitikum opstod en første kunstnerisk opblomstring i Frankrig og Spanien. Hulemalerier og indgraveringer i
palæolitisk kunst, der har afbildninger af flest dyrearter. Mange er nu uddøde: mammut, uldhåret næsehorn, kæmpehjort, urokse, hulebjørn og huleløve. Rensdyr, vildhest, bison, leopard og hyæne findes stadig, men ikke i Frankrig. Malerierne har haft betydning i forbindelse med udførelse
palæolitiske æra i Danmark. Mesolitisk kunst To vigtige områder for mesolitisk kunst i Europa er Spanien og Sydskandinavien. I Spanien findes på klippevægge indridsninger af dyr, der synes at fortsætte den palæolitiske kunsts stil. I Sydspanien kendes klippemalerier med anden
palæolitisk tid. Den mellempalæolitiske moustérien-kultur er godt repræsenteret. I yngre palæolitisk tid efterfulgtes aurignacien med lokal basis i moustérien-traditionen af gravettien. I 2009 fandt man i den delvis oversvømmede Coloboaia-hule i det vestlige Rumænien nogle af Europas
palæolitiske fund er svagt repræsenteret, mens flere mellempalæolitiske pladser kendes. Fra den yngre palæolitiske kultur magdalénien kendes bopladser, hvor ben- og takredskaber med udskårne motiver er bevaret ... Læs mere om Schweiz' forhistorie. Historie I 100-tallet f.v.t. trængte de keltiske
palæolitiske fund er svagt repræsenteret i det nuværende Schweiz, mens flere mellempalæolitiske pladser kendes. Fra den yngre palæolitiske kultur magdalénien kendes bopladser, hvor ben- og takredskaber med udskårne motiver er bevaret; af stor skønhed er et indgraveret rensdyr fra Kesslerloch
palæolitiske jægerkultur solutréen, som dateres til at være 21.000-17.000 år gammel. Lokaliteten ligger under en eroderet klint af kalksten, kaldet Roche de Solutré, som rejser sig 493 m over havet. Opdagelserne i 1800-tallet Opdagelsen og de første udgravninger
markante kvindelige former, men uden ansigtstræk. Den blev fundet 1908 i yngre palæolitiske bopladslag i Niederösterreich og dateres til 25000-20000 f.Kr. Venus slutter sig til lignende palæolitiske figuriner fra en række europæiske lande; se også venusstatuetter og Østrig (forhistorie).
palæolitisk tid. I Gamle Rige udnyttedes basalt- og doleritstenbrud ved Widan al-Faras nord for søen. Den første større udnyttelse af al-Fayyum-området fandt sted i Mellemste Rige, da søens vandstand sænkedes kunstigt med større landbrugsareal og voksende befolkning