palatalisering
Palatalisering betyder 'det at palatalisere'.
Palatalisering betyder 'det at palatalisere'.
palatalisering af s-lyde sidst i stavelsen s/z j-indskud foran s-lyde gás 'gas' [gɑjʃ] [gɑʃ] luz 'lys' [lujʃ] [luʃ] konsonantisk palatalisering af s-lyde sidst i stavelsen s/z ingen palatalisering (Dog palatalisering i Rio de Janeiro mv.) cesto
Palatalisering kan dog også angives af et efterfølgende vokaltegn. Der findes forskellige translitterationssystemer til gengivelse af russisk med latinske bogstaver. I videnskabelig litteratur anvendes den internationale ISO-norm, der er baseret på det tjekkiske alfabet. De nordiske sprognævn har især
Palatalisering, dvs. j-holdig udtale, fx bád [bɑ:d] 'båd' over for genitiv báid [bɑ:dj] 'båds', hvor palataliseringen modsvarer det bortfaldne genitivmærke *-i. De skrevne bogstaver e eller i, der angiver palataliseret konsonant, giver undertiden sprogets skriftbillede et vildledende
palatalisering af konsonanter. Diftongering af latinsk kort e til ie i åben stavelse er fælles for alle de centrale sprog undtagen occitansk og catalansk, men findes kun sporadisk i rumænsk og slet ikke i portugisisk. Spansk og rumænsk diftongerer også
palatalisering af k til č foran fortungevokal, jf. votisk enči 'sjæl, person' over for finsk henki. Når disse konsonanter alligevel synes bevaret i nogle votiske ord, er der faktisk tale om låneord fra det nærtbeslægtede sprog ingrisk, fx hirvi 'elg
palatalisering af k-lyde, som tilmed her er blevet identiske med oprindeligt tj- i ord som tjene. Det palatale klusilkompleks blev i ærøsk åbnet til den samme spirantlyd som i tysk ich, fx [ˈçy:ʌ], [ˈçɛ:nə] for 'køre' og
palatalisering af k- og g-, diftongering af lat. ē og ō til ei, ou/eu, udvikling af nasalvokaler, ændring af betonet a til e og reduktion af finalt [-a] til [-ə]. Diftongeringen af de betonede vokaler giver en karakteristisk variation i
palatalisering af k og g foran fortungevokaler og j samt tab af nasal foran hæmmelyd. Af grammatiske karakteristika kan nævnes, at substantiver og pronominer bøjes i køn og tal, mens adjektiver kongruensbøjes. Objektsform findes som i dansk kun ved personlige
palatalisering af k, g foran fortungevokal, fx engelsk cheese, yield over for tysk Käse, gelten, det personlige pronomen he over for tysk er og gotisk is, og verbernes ensartede flertalsendelser. Mens den ældre forskning foretrak en opdeling af vestgermansk i