palatium
Palatium var et palads eller borgherrens hus i en middelalderborg (se også pfalz). Ordet stammer fra det latinske navn på Palatinerhøjen i Rom, hvor flere af de romerske kejsere lod opføre prægtige paladser, heraf navnet palads.
Palatium var et palads eller borgherrens hus i en middelalderborg (se også pfalz). Ordet stammer fra det latinske navn på Palatinerhøjen i Rom, hvor flere af de romerske kejsere lod opføre prægtige paladser, heraf navnet palads.
er en af Roms syv høje mod nord grænsende til Forum Romanum. Ifølge romersk tradition blev tvillingerne Romulus og Remus, Roms grundlæggere, ført med floden til foden af Palatinerhøjen, og Roms første bebyggelse opstod på denne høj. Bebyggelser gennem tiden
palatium, der sædvanligvis bestod af de betydeligste kirkelige og verdslige vasaller. Der hersker stor usikkerhed om rådets nøjagtige funktion og indflydelse. Tilsyneladende kunne kongen indsætte, hvem han ville; på den anden side var det af realpolitiske grunde klogt at inddrage
bygninger blev antagelig nedrevet omkring 1550. På den ca. 70 m×70 m store borgbanke udgravedes 1933-39 ruiner af bl.a. borgens arkitektonisk interessante hovedbygning (palatium) fra ca. 1220 og et måske ældre svært, ottekantet tårn. Stedet er offentligt tilgængeligt.
palatium), og midt i østmuren et svært forsvarstårn; begge er delvis bevaret som Kongefløjen og Knudstårnet. Palatiet var frem til 1413 mødested for danehoffet. Slottet blev udvidet i 1400-t. og yderligere under Christian 3. i 1540'erne, da der
Paladin, (fr., af it. paladino, af lat. palatinus, af palatium palads), ridder i Karl den Stores livvagt; omvandrende ridder.
Et palads er en fyrstebolig med repræsentativ udformning. Mere bredt betegner det også en stor, imponerende bygning. Læs mere i Den Store Danske palatium Palatinerhøjen
palatium), middelalderlig betegnelse for et område, hvortil der var knyttet semiroyale magtbeføjelser uddelegeret af kronen. Oprindelig betegnelse for den romerske kejsers kammerherrer og de tropper, der beskyttede kejserens palads. I Det Østromerske Rige betegnede palatine de embedsmænd, der administrerede imperiets
Palatinsk, (af lat.), vedr. et palatinat; vedr. et palatium.
Palæ, (af fr. palais, efter lat. Palatium), adelig, gejstlig eller højborgerlig families byhus. I bredere forstand også en fornem bygning med markant arkitektonisk præg.