paletkniv – maleredskab
Paletkniv, kniv med tyndt, elastisk blad, spartel, til at skrabe en palet ren med og til at lægge farver på et maleri med. En særlig udformning af paletkniven anvendes ved madlavning.
Paletkniv, kniv med tyndt, elastisk blad, spartel, til at skrabe en palet ren med og til at lægge farver på et maleri med. En særlig udformning af paletkniven anvendes ved madlavning.
En paletkniv er en bredbladet, tynd, uskarp og meget bøjelig kniv, der bruges til at løfte madvarer, kager eller lignende fra deres underlag.
National Museum of American Art, Washington, D.C.), der tillige viser hans fascination af havet. Hans malerier er kendetegnet af generaliserede former og brede, tykke lag maling sat på lærredet med paletkniv. Læs mere i Den Store Danske billedkunst i USA
for Kunst). Som én af de første danske malere prøvede Godfred Christensen at male kun med paletkniven; det skete på bekostning af detaljen, men samlede billedet og gav mere lys og stoflighed, således den omdiskuterede studie Fra Herlufsholm (1876, Hirschsprung).
eller en periodes særlige farveholdning. En paletkniv, en kniv med et tyndt, elastisk blad, ofte også betegnet spartel, anvendes til at skrabe paletten ren med og til at lægge farver på billedet med; i andre udformninger bruges den til madlavning.
farve. Impasto er den italienske betegnelse for den reliefagtige virkning, der kan opnås i tykke oliefarvelag, der er påført med pensel, penselskaft eller paletkniv. I 1900-t.s maleri er farven også påført med fingrene eller trykket direkte ud af tuben.
Spartel, spatel, redskab, der består af et mere eller mindre elastisk metalblad af varierende bredde med håndtag. En spartel anvendes til pålægning af spartelmasse, kit, klæbestof, farve på lærred e.l. samt til afskrabning af fx maling. Se også palet (paletkniv).
(Trap Danmark)
paletknivens hastige, fyndigt brede spor i de ofte tykt pastose farvelags næsten pågående, grove stof-lighed. Kendetegnende for billedernes egenart er også driften mod enkelheden, det summariske. Sigtet, om i opstilling, portræt eller landskab, gælder lysets spil gennem de store
(Trap Danmark)
paletkniv, og i arbejdet med valørerne. Fra samme år er Efter en frokost, et forsøg på at skildre det moderne liv i impressionisternes ånd, men uden at have samme evne til at forny behandlingen af lys og komposition. Fra de
(Trap Danmark)
paletkniven frem for penslen. Han videreudviklede denne sin særegne forening af traditionelt landskabsmaleri og modernisme i Sorø i 1915 og 1916. Allerede omkring 1910-11, havde G. manifesteret sig som fører for de unge kunstnere, ikke mindst i forbindelse med