palpe
Palpe, (af lat. palpus klappen, strygen, beslægtet med palpare), hos insekter følehorn; føletråd.
Palpe, (af lat. palpus klappen, strygen, beslægtet med palpare), hos insekter følehorn; føletråd.
Palper, (af lat. palpare 'beføle, berøre blidt'), vedhæng med sanseorganer (kemo- og mekanoreceptorer) i mundregionen hos forskellige hvirvelløse dyr som muslinger, børsteorme og leddyr.
palper. Overkæberne har et kraftigt basisled og et krumt, spidst endeled, giftkloen. Tæt over giftkloens spids munder giftkanalen ud. Palperne har seks led. Deres brede hofteled er omdannet til tyggeredskaber (underkæber), og deres endeled er forsynet med en klo, der
palper og to æggeben; disse bruges dels til at bære de kugleformede ægklumper, dels til rensning af de andre ben. Gæller mangler helt, idet iltoptagelsen sker gennem huden. Æggene bæres af hannen. De små, seksbenede larver holder sig til hannen
palper, der er lige så lange som stiksnablen. Bagkroppen har generelt lidt flere hårlignende børster og lidt færre skæl, end andre stikmyg. Malariamyg varierer i deres værtspræferencer, men alle arter henter deres blodmåltid fra enten pattedyr, fugle eller krybdyr. Som
palper på læbefligene. Nogle få muslinger er tilsyneladende rovdyr; vha. indstrømningsånderøret kan de suge små krebsdyr ind i kappehulen. En del muslinger har symbiotiske mikroorganismer, hvis stofskifteprodukter supplerer muslingens egen fødeoptagelse. Kæmpemuslingerne har symbiotiske alger, zooxantheller, i kapperanden. Muslinger fra
Snudeugle, Hypena proboscidalis, næbugle, snude, lille natsværmer med et vingefang på ca. 35 mm og rødbrune linjer over vingerne samt tydelige palper. Snudeuglens grønne larver lever på bladene af brændenælder, og arten er almindelig i hele landet. Se også natsværmere.
(Naturen i Danmark)
palper omdannet til noget, der ligner kæber, som griber byttet. Der er to typer af masker. Hos vandnymferne og aesh niderne, som er guldsmede med lang bagkrop, er palperne seglformede og fungerer som en pincet (figur 9-10A). Hos
(Naturen i Danmark)
palper, børster og parapodier og har dertil specielle tilpasninger til livet mellem sandskornene. Arten Nerillidium troglochaetoides har yngelpleje (figur 6-14 og 27). Ægget er fastklæbet til bagenden, og afkommet udvikler sig her. Larvestadiet mangler som hos mange andre interstitielle
(Naturen i Danmark)
palper. De findes især på mudderbunden, der er rig på organisk materiale. I modsætning til andre muslinger anvendes gællerne kun til respirationen. Indersiden af deres tomme skaller er perlemorsskinnende (figur 8-17 og 8-18). Skinnende pebermusling (Abra nitida), der