pantomimisk
Pantomimisk, (se pantomime), vedr. pantomime; udtrykt ved et stumt spil af miner og tegn.
Pantomimisk, (se pantomime), vedr. pantomime; udtrykt ved et stumt spil af miner og tegn.
pantomimiske. På scener i London ændrede det oprindelige fransk-italienske markedsspil efterhånden karakter. John Rich (ca. 1682-1761) var på Lincoln's Inn Fields Theatre foregangsmanden inden for den pantomimiske harlekinade; her forvandledes den grove tjenerfigur Harlekin til den balletdansende
pantomimiske scener forsynet med en fortællende musik, hvor malende harmonik, klangeffekter, melodicitater etc. skulle hjælpe publikum til at forstå handlingsgangen. Af særlig markante værker præget af balletreformatoren Jean-Georges Noverres tanker og med koreografi af konkurrenten Gaspero Angiolini (1731-1803) er
pantomimiske harlekinader i traditionen fra commedia dell'arte. Truppen fik i 1800 adgang til Dyrehavsbakken. Her viste den pantomimer med Kassander, Kolumbine, Harlekin og Pjerrot — spillet af Pasquale Casortis søn Giuseppe Casorti (1749-1826), i skarp konkurrence med englænderen James
pantomimisk indhold, som i 1600-t. udviklede sig til en burlesk komedie. Under Ludvig 14. blev den introduceret i den franske hofdans, ofte som damesolo. Musikken falder i to dele i uregelmæssige fraser og ofte fugeret. Parallelt optrådte en italiensk
Molière raffinerede indskud, undertiden uden egentlig relation til hovedhandlingen. I Danmark blev visse Holbergkomedier oprindelig opført med indlagte divertissementer, og helt op i anden halvdel af 1700-t. forekom der pantomimisk eller ekvilibristisk optræden på Det Kongelige Teater mellem akterne.
pantomimiske indslag og motiver, som til dels genfindes i sanglege fra det øvrige Norden. Disse danse blev dog stærkt bekæmpet af kirken. Fra slutningen af 1700-t. trængte de almindelige europæiske modedanse ind, og i Reykjavík arrangeredes baller med instrumentalmusik
udviklingen af de pantomimiske harlekinader ændrer figuren karakter til den gamle Kassanders sværmeriske datter eller myndling, som tilbedes af den romantiske elsker Harlekin. I Tivoli-pantomimerne fremstår hun som en bly og yndefuld balletfigur. Se også Casorti, Harlekin og pantomime.
Pantomimisere, (se pantomime), udtrykke pantomimisk.
pantomimiske mandsdanse med sværd. De var populære i middelalderens Europa og havde tilknytning til lavstraditioner. Sværddanse symboliserede kampe eller var behændighedsdanse, bl.a. på Balkan. I Storbritannien og Centraleuropa udføres dansen i lukket kreds (hilt-and-point), hvor 4-20 personer